51% af alle tilføjelser i 2018 var “Netflix Originals”
23/03/2019 | FlixfilmNetflix tilføjer hele tiden nye film og serier til deres massive udvalg, men siden 2013 har streamingtjenesten haft ekstraordinært fokus på at lave deres egne produktioner i stedet for at skulle købe underholdning ude i byen.
Der er nu gået seks år og sidste år nåede Netflix en markant milepæl, viser en opgørelse over sidste års premierer.
I 2018 var 51% af alle nye film og serier på streamingtjenesten med mærkatet “Netflix Originals”.
Det der kendetegner “Netflix Originals” er at de er eksklusive titler, som kun kan ses på Netflix. Det har været vigtigt for Netflix at skabe sit eget unikke udvalg nu da flere kommende streaming-konkurrenter har meldt deres ankomst.
Artiklen fortsætter under annoncen
De nye konkurrenter som Disney og snart Warner samt Universal er nemlig begyndt at trække deres film og serier “hjem”. Med andre ord fjerner de dem fra Netflix for at give dem plads på deres egen streamingtjeneste.
Netflix forudså dette scenarie i 2013 og man kan kun forvente, at Netflix vil satse endnu mere på originale film og serier som konkurrencen skærpes i løbet af de næste par år.
De mange eksklusive titler fra Netflix betyder dog også, at udvalget vil bestå af langt færre “gensyn” end det var tilfældet da Netflix kom til Danmark. Film og serier, som er blevet sendt på fjernsynet er nemlig ejet af andre produktionsselskaber og det er alstå dem som Netflix i stigende grad bevæger sig udenom.
Streamingtjenesten udtalt samtidig i 2015 at udvalget skal være det samme i alle lande. Det er Netflix altså godt på vej til da “Netflix Originals” som bekendt udkommer over hele verden på samme tidspunkt.
Det er gode nyheder for et lille land som Danmark hvor udvalget er blevet større og større for hvert år, men dårlige nyheder for USA hvor udvalget er skrumpet ind og begyndt at ligne det vi har i Danmark.