Der kommer et remix af ‘Arrested Development’ sæson 4
02/05/2018 | FlixfilmRygterne har svirret i mange år, men nu kan Mitch Hurwitz, skaberen af den selvudnævnte kult-serie ‘Arrested Development’, endelig komme med gode nyheder til seriens mange fans, som de sidste mange år har ventet på nyt vedrørende familien Bluth.
Først og fremmeste kunne Mitch Hurwitz bekræfte i en besked på Twitter – som kan ses nederst – at den nye sæson 5 er lige om hjørnet og får eksklusiv premiere på Netflix “meget snart”.
Herudover kunne skaberen afsløre, at den udskældte fjerde sæson kommer i et remix, hvor hele sæsonen er blevet klippet om, således den følger samme struktur, som de tre forudgående sæsoner. Den nye version af sæson 4, som har fået navnet ‘Arrested Development Season 4 Remix: Fateful Consequences’ kan ses på Netflix Danmark alleredefra den 4. maj.
Fans har i længere tid ønsket en ny version af sæson 4, som var bygget op meget anderledes, da seriens skuespillere ikke var samlet i alle afsnit. Skaberne har tidligere udmeldt, at dette skyldes de mange konflikter med at få datoer til at passe, som siden første sæson i 2003 alle har fået godt gang i karrieren.
Artiklen fortsætter under annoncen
Flere af seriens skuespillere tæller bl.a. Jason Bateman, Will Arnett, David Cross og Michael Cera.
‘Arrested Development’ er en amerikanske komedieserie om en dysfunktionel familie, som prøver at komme på rette spor efter familiens overhovede har drevet lyssky forretninger. Serien blev oprindeligt droppet efter tre sæsoner, men streamingtjenesten Netflix valgte efterfølgende at købe de eksklusive rettigheder og lave en fjerde sæson, der udkom i 2015.
Se ‘Arrested Development‘ på Netflix Danmark.
On the next… Arrested Development pic.twitter.com/NjP26k9KE7
— Arrested Development (@arresteddev) May 1, 2018