Anmeldelse: ‘Glow’ – sæson 2

Sæson 2 af ‘GLOW’ har al charmen fra første sæson, men uden kun at være mere af det samme. I den nye sæson foldes karakterne ud på lige så elegant og intelligent vis som i ‘Orange is the New Black’ – samtidig med at deres stereotype wrestling-avatars kæmper i farverige trikoter og masser af glimmer.

Skrevet af Frederikke Goth.

Sæson 2 af ’GLOW’ byder på mere drama i ringen, i produktionen af showet såvel som i relationerne mellem seriens karakterer. Deres wrestling har aldrig været bedre, men samtidig har der heller aldrig været mere spil – sæt jer bare godt til rette, det bliver bestemt ikke kedeligt i den anden sæson af serien om de kvindelige wrestlere i 80’ernes Los Angeles.

Selve wrestlingen træder lidt mere i baggrunden i sæson 2 af ‘GLOW’ for at give plads til karakteropbygning og -udvikling. Selv om Ruth stadigvæk har en bærende rolle, så bliver de andre medlemmer af Gorgeous Ladies of Wrestling udforsket mere og endda på en måde, der ellers kun ses i ’Orange is the New Black’ (ja, der er også nogle af de samme dygtige folk bag).

Sjældent ser man en evne til at skabe så komplekse og autentiske kvindelige karakterer, der samtidig bærer præg af en mangfoldighed, der gør hver karakter til noget helt unikt – uden at virke karikeret. Og disse stærke og vel bearbejdede karakterer er en af seriens allerstørste styrker. Selv om karakterenes wrestling-avatars er stereotype, så er kvinderne nemlig selv det stikmodsatte.

Men der er selvfølgelig ingen ’GLOW’ uden wrestling, og selv med trofaste fans er det ikke blevet lettere at få et kvinde-wrestling-program til at slå igennem i 80’ernes fjernsyn. Kampen for showets overlevelse følges, mens vi underholdes med smækre trikoter, glimmer, iscenesatte kampe og skøn ”over the top”-storytelling i ringen, der bare hører forrige århundrede til med racestereotyper og nærmest kvalmende amerikansk patriotisme, selvfølgelig i form af Liberty Belle.

Man skulle ellers tro, at tidsbilledeserierne var ved at være udvandet med serier som ’Stranger Things’, ’Everything Sucks!’ og ’Vinyl’, men 80’erne giver altså ’GLOW’ en helt unik stemning. Dels på grund af den dertilhørende mode, hvor man i 80’erne lettere kunne slippe af sted med små trikoter i alverdens farver. Men det skyldes også en teknologisk simplere tid, hvor shows som kvinde-wrestling var fuldt ud afhængig af TV-selskabernes nåde for at blive oplevet andet end live. GLOW-holdet spiller selvfølgelig efter helt andre regler end i dag, hvilket giver masser af spænding – man kan ellers sagtens forestille sig, at wrestling-historierne ville have været lidt af et YouTube-hit.

På den måde beholder sæson 2 meget af charmen ved første sæson, men uden at være mere af det samme. Det er forfriskende, at der bruges mere skærmtid på at folde forskellige karakterer ud, og med opfindsomme ”twists and turns” byder både selve wrestling-showet og karakterernes privatliv på masser af topunderholdning. Det er velskrevet, low-key underholdning, der er lige til at gå til, hvilket gør sæson 2 såvel som 1 meget binge-egnet, og serien får derfor min allervarmeste anbefaling med på vejen.

Selv om denne anmelder selv var skeptisk ved selve wrestling-konceptet til at starte med, så har serien vist sig at være noget helt særligt, hvor jeg inderligt håber på endnu en sæson med Zoya the Destroyer, Liberty Belle, Welfare Queen og alle de andre fra Gorgeous Ladies of Wrestling. Sæsonafslutningen lægger op til nye og spændende udfordringer, som vi ikke vil gå glip af!

Se ‘Glow‘ på Netflix Danmark.

Anmeldelsen er baseret på hele sæson 2.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.