Netflix beholder superhelte-serier
20/02/2019 | FlixfilmSelvom at samarbejdet mellem streamingtjenesten Netflix og Marvel/Disney officielt er afsluttet efter at ‘The Punisher’ og ‘Jessica Jones’ er blevet droppet, så skal man ikke frygte at superhelte-serierne forsvinder fra Netflix – i hvert fald ikke foreløbigt.
Det fortæller Reed Hastings og Ted Sarandos, der er henholdsvis direktør og indholdschef hos Netflix.
“Vores Marvel-serier, som Disney producerer for os – Dem ejer vi (…) Vi har lov til at vise dem i rigtig mange år” lyder det kryptisk fra de to Netflix-ledere.
Marvel-serierne vil derfor fortsat være tilgængelige på Netflix, men spørgsmålet er i hvor mange år de fortsat vil være på streamingtjenesten efter at Marvel/Disney forventes, at lancere deres egen Netflix-konkurrent senere i 2019.
Artiklen fortsætter under annoncen
Det er dog ikke kun Netflix, der kan frygte Disneys kommende streamingtjeneste.
Til DR udtaler den mangeårige vært på ‘Troldspejlet’, Jakob Stegelmann;
– “Det her er bare det første tegn, og det kan også komme til at ramme Disney-programmer på alle andre stationer og platforme, men vi kender jo ikke deres eksakte strategi endnu, så vi må vente at se.”
Det er analytiker og medieekspert i streaming, Claus Bülow Christensen, enig i og tilføjer “Det her handler om, at Disney kan selv, og hvad skal de så med Netflix, Yousee og DR for den sags skyld? Det skulle ikke undre mig, at Disney også trækker rettigheder til et lille program som ‘Disney Sjov’ også, men nu må vi jo se.”