Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Medlemmer ser Netflix to timer om dagen

Medlemmer ser Netflix to timer om dagen

10/04/2019 | Flixfilm

Det store udvalg af serier og film på streamingtjenesten Netflix og funktionaliteten, som gør at serier bliver ved med at afspille i en uendelighed er naturligvis med til at holde medlemmer fastlåst foran skærmen i flere timer.

Men nu kan Cindy Holland, vicepræsident for originalt indhold hos Netflix afsløre, at Netflix-medlemmerne i gennemsnit bruger 2 timer på streamingtjenesten om dagen.

Det fortæller hun på tv-konference i Jerusalem via Variety.

Tallet er baseret på alle 139 millioner Netflix-medlemmer over hele verden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan dog argumentere for, at danskerne ser meget mere Netflix end det gennemsnitlige tal, da Netflix i 2017 kunne afsløre, at Danmark var på en 11. plads over lande, som ser mest Netflix.

På konferencen kunne Cindy Holland også fortælle, at medlemmerne oftest ser Netflix på deres TV med supplement fra andre enheder. Kun en mindre del ser Netflix udelukkende på deres smartphone.

LÆS OGSÅ:   Julen kommer tidligt på Netflix: Fire nye romantiske julefilm kommer i november

Netflix er verdens førende udbyder af internetunderholdning med 139 millioner betalende medlemmer i over 190 lande, som ser serier, dokumentarer og spillefilm i en lang række genrer og på en lang række sprog. Netflix-medlemmer kan se alt det, de vil – når som helst, hvor som helst – på enhver skærm med internetadgang og starte, pause og genoptage serier og film helt uden reklamer eller forpligtelser.




Skriv kommentar