Anmeldelse: ‘A Land Imagined’

‘A Land Imagined’ er film-noir på overfladen, men nedenunder gemmer den på subtil socialpolitiske spørgsmål om immigranters status i Singapore. Det er en meget speciel, og interessant, men også en noget langsommelig, tilføjelse til Netflix’ asiatiske repertoire.

Skrevet af Søren Meinertz.

I mit cirka halvandet år hos Flixfilm, er ‘A Land Imagined’ helt sikkert en af de mest mærkværdige film, jeg nogensinde har set på Netflix. Instruktøren Yeo Siew Hua tager os med på en syret, postmodernistisk rejse gennem Singapores gader i bedste, neon-glitrende ‘Blade Runner’-stil.

Vi følger politimanden Lok (Peter Yu), der efterforsker den kinesiske immigrant Wangs forsvinden fra en byggeplads, og opdager i den forbindelse at også Wangs kollega, Ajit, er forsvundet. I sit forsøg på at afdække sagen, besøger Lok deres bopæl, og stamsteder. Pludselig tager filmen en drejning, hvor vi følger Wang et par dage før hans forsvinden.

‘A Land Imagined’ starter ud, som den opmærksomme læser har lagt mærke til, som en moderne film-noir; komplet med regnvåde gader, neonlys og et jazzet soundtrack. Derfor føler vi os også i sikkerhed, og tror vi ved, at der nu skal se. Gradvist begynder filmens atmosfære dog at tage mere form som et socio-drama og musikken bliver mere elektronisk og derved tager instruktøren i dén grad én ved næsen.

Lige så vel tror filmens karakterer, at de ved hvad der er op og ned i tilværelsen, men nej. Der er ingen ordentlig fornemmelse af tid og sted i filmen; markedet og byggepladsen kunne ligge hvor som helst, lige såvel som de mennesker der færdes der. Alt er kunstigt fremstillet og der er larm og lys overalt. Dette bidrager til følelsen af, at vores karakterer konstant befinder sig i et stadie mellem drøm og virkelighed, hvilket igen går godt i spænd med filmens langsomme fremdrift.

Netop filmens pacing er min største anke mod filmen, for selvom det tematisk passer, mistede jeg simpelthen interessen og blev flere gange draget mod min mobiltelefons display. Musikken og klipningen vil heller ikke falde i alles smag, men igen passer det til filmens stil, der emmer af stadiet mellem drøm og virkelighed i en by, der aldrig helt sover.

Skuespillet i filmen er til gengæld fantastisk og både Liu Xiaoyi og Ishtiaque Zico er fremragende i rollerne som henholdsvis Wang og Ajit, og de finder hver især små nuancer i deres roller som everyman-immigranter i en by, der virker til at være ligeglade med dem.

Man skal kort sagt ikke forvente en ligetil og nem film, hvis man vover at give sig i kast med ‘A Land Imagined’. Det er en arthouse-film, der benytter sig af en bred palet af stilarter for at fortælle en subtil historie om en ignoreret befolkningsgruppe i Singapore. Filmen har gået sin sejrgang på arthouse-festivaler rundt omkring i verden, og nu hvor Netflix har sikret sig distributionsrettighederne til filmen, har vi nu en film om ensomhed i en overbefolket storbysverden på en tjeneste, der i sig selv er overbefolket og er derfor, ligesom Wang og Ajit, utrolig nem at overse. Er arthouse ikke ens kop te, er det forståeligt, men man finder i hvert fald ikke en lignende film på streamingtjenesten.

Se ‘A Land Imagined‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.