Den royale serie ‘The Crown’ er tilbage i november
13/08/2019 | FlixfilmStreamingtjenesten Netflix har netop annonceret, at tredje sæson af deres serie-flagskib ‘The Crown’ har premiere den 17. november.
Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.
‘The Crown’ sæson 3 lander dermed på Netflix næsten to år efter at den seneste sæson af den britiske serie havde premiere.
Det var den 8. december 2017, at ‘The Crown’ sæson 2 fik premiere på Netflix Danmark.
Artiklen fortsætter under annoncen
Årsagen til den lange ventetid er, at serien i den kommende sæson træder ind i en ny tidsperiode, med start i 1964 hvor man følger begivenheder som Beatles opstandelse og popularitet samt da England vandt verdensmesterskaberne i fodbold i 1966.
Den senere tidsperiode har også krævet at nye skuespillere er blevet tilknyttet. I rollen som Dronning Elizabeth II vil det i sæson 3 være Olivia Colman (‘The Lobster’, ‘The Favourite’), mens Prinsesse Margaret spilles af Helena Bonham Carter (‘Sweeney Todd’, ‘Alice in Wonderland’, ‘Dark Shadows’).
Nederst i artiklen kan man finde et kort klip fra den kommende sæson hvor Olivia Colman optræder som Dronning Elizabeth II.
Skaberen af ‘The Crown’, Peter Morgan, udtalte allerede ved premieren af første sæson, at intentionen var at skifte skuespillerne ud i de kommende sæsoner således de bedre portrættere karakterne eftersom de bliver ældre. Man kan dermed forvente, at der igen komme nye skuespillere når serien rammer sæson 5.
Der er planlagt i alt 6 sæsoner af ‘The Crown’.
Se ‘The Crown‘ på Netflix Danmark. Sæson 3 kan ses fra den 17. november.