Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Se Meryl Streep og Gary Oldman i Netflix-film om Panama-papirerne

Se Meryl Streep og Gary Oldman i Netflix-film om Panama-papirerne

24/09/2019 | Flixfilm

laundromat netflix film panama papersI 2016 blev mere end 11,5 millioner hemmelige dokumenter med detaljerede oplysninger om tusindvis af offshore-selskaber fra den panamanske advokatvirksomhed Mossack Fonseca lækket.

Selskaber som det vurderes var tiltænkt ulovlige handlinger herunder svig og skatteunddragelse.

Netflix og Steven Soderbergh (‘Traffic’, ‘Ocean’s Eleven’) har filmatiseret skandalen og den 18. oktober har filmen ‘The Laundromat’ eksklusiv premiere på streamingtjenesten.

Se trailer til ‘The Laundromat’ nederst i artiklen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Meryl Streep, Gary Oldman og Antonio Banderas spiller hovedrollerne, der følger Ellen Martin (Streep), som mister sin mand og derefter forventer at få udbetalt forsikringspenge, men forsikringsselskabet, drevet af de forførende partnere Jürgen Mossack (Oldman) and Ramón Fonseca (Banderas), er ikke andet end svindel og humbug med adresse i Panama City, og Ellen sætter derfor alt ind for at få stillet de to svindlere til regnskab.

Hun finder dog hurtigt ud af, at hun blot er en lille brik i puslespillet som rummer flere tusindvis af falske selskaber, ejet af verdens rigeste og magtfulde politiske ledere.

LÆS OGSÅ:   Netflix-medlemmer streamer to timer om dagen

Silvio Berlusconi, Jackie Chan, Lionel Messi og de tidligere danske fodboldspillere Brian Steen Nielsen og Marc Rieper var blandt nogle af dem som blev sat i forbindelse med den “rigtige” skandale om Panama-papirerne.

Netflix købte rettighederne til sagen i kølvandet på at den blev afsløret, og ‘The Laundromat’ er baseret på bogen ‘The Panama Papers: Breaking the Story of How the World’s Rich and Powerful Hide Their Money’ skrevet af Frederik Obermeier og Bastian Obermeyer.

Se ‘The Laundromat’ på Netflix Danmark fra den 18. oktober.




Skriv kommentar