Se Claes Bang som blodsugeren Dracula
31/10/2019 | FlixfilmSidste år offentliggjorde Netflix og BBC, at de var gået sammen om at lave en ny tv-serie om den den berygtede blodsluger Dracula.
Efterfølgende blev det annonceret, at rollen som den transylvanske vampyrgreve var tilfaldet den danske skuespiller Claes Bang, der bl.a. kendes fra ‘The Girl in the Spider’s Web’, ‘The Affair’ og ‘Borgen’.
Nu er producenterne imidlertid klar med første trailer, som kan ses nederst i artiklen.
I den dystre trailer ser man blod, løse fingernegle, krager, levende døde, samt Claes Bang, som Dracula, der hvisker til et skrækindjagende offer; “Try and stay calm, you’re doing very well.”
Artiklen fortsætter under annoncen
Serien består af rre feature-lange afsnit, som vil reintroducere Dracula, vampyren der gjorde ondskab sexet. I Transsylvanien i 1897 lægger den blodsugende greve planer mod det victorianske London. Vær advaret: De døde rejser hurtigt.
‘Dracula’ er skrevet og skabt af Steven Moffat og Mark Gatiss, skaberne af ny-fortolkningen af ‘Sherlock med Benedict Cumberbatch og Martin Freeman, som blev en stor succes.
Den eksakte premieredato er endnu ikke offentliggjort, men BBC viser serien på engelsk tv mellem jul og nytår, og det kan meget vel tænkes at den vil kunne streames på Netflix Danmark i samme tidsrum eller kort tid efter.