Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Biografpremiere og ny trailer til ‘The Irishman’

Biografpremiere og ny trailer til ‘The Irishman’

21/11/2019 | Flixfilm

the irishman netflix biograf november 2019I dag – 21. november – har Martin Scorseses stjernespækkede ‘The Irishman’ premiere i en række udvalgte danske biografer.

I anledningen af biografpremieren har Netflix netop udsendt en ny episk trailer, som kan ses nederst i artiklen.

‘The Irishman’ kan streames på Netflix Danmark den 27. november og man har dermed kun en enkelt uge til at fange gangsterfilmen med Robert De Niro, Al Pacino & Joe Pesci i hovedrollerne på det store lærred.

Flixfilm har set ‘The Irishman’ i biografen og kvitteret med topkarakter. Læs anmeldelsen her: Anmeldelse: ‘The Irishman’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her kan du se hvilke danske biografer, som viser ‘The Irishman’;

– Baltoppen Bio, Ballerup
– Bibliografen, Bagsværd
– Biffen Nordkraft, Aalborg
– Café biografen, Odense

– Cafe Biografen Vester Vov Vov, København
– Gloria, København
– Grand Teatret, København
– Nicolai Bio, Kolding

– Park Bio, København
– Valby Kino, Valby
– Værløse Bio, Værløse
– Øst for Paradis, Aarhus

Store biografkæder som Nordisk Film Biografer og CinemaxX viser ikke ‘The Irishman’, da de har valgt at bandlyse Netflix-filmen. Læs mere om det her: Nordisk Film og CinemaxX boykotter ‘The Irishman’.

LÆS OGSÅ:   Se boksekampen mellem Jake Paul og Mike Tyson på Netflix – Starttidspunkt afsløret

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetter til forestillingerne købes hos de normale salgssteder.

‘The Irishman’ er en storslået saga om organiseret kriminalitet i efterkrigstidens USA, fortalt af krigsveteranen fra 2. verdenskrig, Frank Sheeran; en hustler og lejemorder, som arbejdede sammen med nogle af de mest berygtede personer i det 20. århundrede.

Over flere årtier fortælles historien om et af de største uløste mysterier i amerikansk historie, nemlig forsvindingen af den legendariske fagforeningschef Jimmy Hoffa. Filmen viser den storslåede rejse gennem den organiserede kriminalitets indre systemer, stridigheder og politiske forbindelser.

‘The Irishman’ kan streames på Netflix Danmark fra den 27. november.




Skriv kommentar