Anmeldelse: ‘Dracula’

Mark Gatiss og Steven Moffat har, trods enkelte fodfejl, skruet op for horror-elementerne og leveret en binge-værdig adaptation af det velkendte gyserværk. Claes Bang leverer en djævelsk god præstation i rollen som Dracula.

Skrevet af Lars Møller.

Bram Stokers Dracula har efterhånden været offer for et hav af adaptioner – både på det store lærred og på tv-fronten. Så hvorfor denne store interesse for den nyeste udgave, skabt af Steven Moffat og Mark Gatiss (genierne bag Benedict Cumberbatchs ’Sherlock’-gennembrud) og lavet i et samarbejde mellem BBC og Netflix? Hvis førnævnte faktorer ikke allerede har besvaret spørgsmålet, kan vi da lige tilføje den danske vinkel: Claes Bang – har ’Dracula’ fanget din interesse nu?

I et gement plot om at komme fra Transsylvanien til England, inviterer grev Dracula den engelske sagfører Jonathan Harker til sit slot for hjælpe sig med papirarbejdet. Hvad Harker endnu ikke ved er, at Dracula langsomt nyder Harkers blod for derved at opnå hans kvaliteter – både fysiske og mentale. Harker formår at flygte fra Draculas slot, og han bliver taget ind af et nonnekloster i nærheden. En helt speciel nonne, Agatha, udspørger Harker om Dracula, og det skal vise sig, at hun kommer til at spille en stor rolle i kampen mod den udspekulerede vampyr.

Denne nye udgave af Bram Stokers Dracula har en stor respekt for dets kildemateriale, og det mærkes tydeligt i begyndelsen af sæsonen. Serien viger heldigvis også lidt i stil fra de originale fortællinger, og den virker meget bevidst om sin egen mytologi. I en snak med Dracula udbryder Agatha: ”It doesn’t make a lot of sense!”, da de snakker om alle de mærkelige myter og regelsæt, der findes omkring vampyren.

Ligesom med deres ’Sherlock’-serie består Gatiss og Moffats Dracula af tre afsnit i første sæson, hvor hvert afsnit varer i omegnen af halvanden time. Dette giver dem god tid til at udforske universet, hovedkarakteren og hele vampyrmyten. Sæsonens første afsnit, ’The Rules of the Beast’, introducerer os fint til mytologien og de vigtigste karakterer. Men derefter fiser afsnittet langsomt ud i et småkedeligt klimaks, hvor Gattis og Moffat får lov at lege med forskellige horror-troper.

Det er i sæsonens andet afsnit, ’Blood Vessel’, at vi i særdeleshed bliver præsenteret for, hvad universet og vores hovedkarakterer har at byde på. Selvom afsnittet er fyldt med todimensionelle bikarakterer, bliver der her stillet en række spændende spørgsmål til Draculas motivationer og ”regelsæt”, hvilket klæder afsnittets mere vittige stil. Det slutter da også på en ekstremt spændende cliffhanger, der leder videre til sæsonens finale, ’The Dark Compass’, som desværre ikke formår at følge op på andet afsnits nervepirrende spænding.

I rollen som greven fra Transsylvanien ses danske Claes Bang, der fik internationale roser, efter han medvirkede i Ruben Östlunds guldpalmevinder, ’The Square’ fra 2017. Bang er overbevisende i rollen som Dracula, og han formår at stjæle de fleste scener, han tager del i. Måden, hvorpå Bang ændrer sin accent alt efter, hvilken nationalitet blodet, han drikker, har haft, er virkelig imponerende, og det er meget svært at høre, at manden er vokset op i Vejle. Serien er også rigtig god, når den får Bang til at fremstå blodtørstig og barbarisk – en fremstråling man ellers ikke havde regnet med fra ham.

På trods af en fornøjelig og vittig Dracula, byder serien desværre også på et niveau af teknisk håndværk, der er set væsentligt bedre i andre tv-produktioner. Serien gør ofte brug af hurtige klip og fremspoling, der får Dracula til at bevæge sig lynhurtigt. Det er dog tvivlsomt, hvor godt disse effekter virker. Her kan også nævnes en scene, hvor Dracula klatrer, som et insekt, op ad en mur, hvilket desværre ender med at virke ufrivilligt komisk. Derudover besidder serien også årets (indtil videre) grimmeste serie-intro. Det kan I gøre bedre, Moffat, Gatiss, BBC og Netflix!

’Dracula’s vittige tilgang til et ellers dystert univers leverer et overordentligt tilfredsstillende produkt, og man føler sig i et vældigt selskab med Claes Bang ved roret. Dertil er Bang uhyggeligt overbevisende i rollen som Dracula, og han formår nærmest at smage på hvert enkelt ord, han ytrer. Serien mangler dog lidt på den tekniske front, hvor flere effekter ser billige og utroværdige ud – selvom scenografien er enormt flot. Serien har det også med at dvæle lidt for længe ved bikaraktererne, som desværre er drønende uinteressante.

Anmeldelsen er baseret på hele sæson 1.

Se ‘Dracula‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.