Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix laver fire nye film med Adam Sandler

Netflix laver fire nye film med Adam Sandler

02/02/2020 | Flixfilm

Netflix laver fire nye film med Adam SandlerFørst kom der 4, så kom der 8 og nu kommer der 12 eksklusive film med Adam Sandler på Netflix!

Streamingtjenesten har netop annonceret, at man har indgået en ny aftale med den populære amerikanske komiker, så han skal lave yderlige fire film til Netflix foruden de otte, som allerede var blevet aftalt.

Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.

Adam Sandler har alle dage været et hit på Netflix og komikerens film har været blandt de mest populære, og streamingtjenesten oplyser i forbindelse med den nye kontrakt, at deres medlemmer har brugt mere end 2 milliarder timer på at se Adam Sandler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig har mere end 83 millioner husstande set den seneste ‘Murder Mystery’, der foruden Adam Sandler også havde Jennifer Aniston i front. Komediefilmen var tilmed den mest sete og populære film i USA i sidste år.

Netflix og Adam Sandler indgik første gang et samarbejde om fire eksklusive film i 2014. Den aftale blev forlænget med 4 ekstra film i 2017. Med den nye aftale får Netflix i alt 12 film med Adam Sandler, som udelukkende kan ses på streamingtjenesten.

LÆS OGSÅ:   Se boksekampen mellem Jake Paul og Mike Tyson på Netflix – Starttidspunkt afsløret

På nuværende tidspunkt har Adam Sandler lavet følgende seks titler til Netflix: ‘The Ridiculous 6‘, ‘The Do-Over‘, ‘Sandy Wexler‘, ‘The Week Of‘, ‘Murder Mystery‘ og stand-up-showet ‘100% Fresh‘, mens den næste i rækken bliver ‘Hubie Halloween’, der får premiere senere i 2020.

‘Hubie Halloween’ har – foruden komikeren – Kevin James, Ray Liotta, Maya Rudolph, Rob Schneider, Steve Buscemi, Noah Schnapp m.fl. på rollelisten.

Adam Sandler arbejder desuden på en animationsfilm, som han selv har skrevet, vil producere og indtale.

Den kommende animationsfilm vil blive den ottende eksklusiv film i rækken. Der er således stadig fire film med Adam Sandler i vente.




Skriv kommentar