Anmeldelse: ‘The Platform’

Lige midt i en tid præget af frygt for fremtiden og frygt for ikke at have nok, kommer Netflix’ spanske ‘The Platform’ – en splattet, satirisk allegori over den moderne verdens ulighed og overforbrug.

Skrevet af Søren Meinertz.

I fængslet The Pit vågner Goreng på niveau 36. Her ser han en platform fyldt med alskens mad køre ned, og får at vide, at han har to minutter til at mæske sig før platformen fortsætter sin nedstigning til fængslets nedre niveauer. Goreng har et sundt, moralsk kompas og regner hurtigt ud, at fangerne på de nederste niveauer så ikke får noget at spise. Sammen med en broget flok af udskiftelige cellekammerater, forsøger han nu at sørge for, at der er nok mad til alle i en voldelig og bogstaveligt talt dog-eat-dog verden, der i dén grad er renset for solidaritet.

Hvis man er glad for satiriske socialthrillere som den nyslåede Oscar-vinder ´Parasite´ eller ´Snowpiercer´, er det ganske givet, at man vil finde ‘The Platform’ som værende et uhyre underholdende bekendtskab. Den bruger på meget underholdende og klam vis det uendelige fængsel som vores verden, hvor vi frit vælger at tage for os af alle retterne mens vi kan uden at tænke meget over, at der også gerne skulle være noget tilbage til de mindre heldigt stillede.

Allegorien bliver yderligere forstærket af, at fangerne konstant skifter niveau med en måneds mellemrum, så dagens mand på niveau 1 er måske næste måneds mand på niveau 170. I en verden, hvor vi igennem de sidste par uger har set folk hamstre dagligvarer og perverst vade over hinanden af frygt for ikke at have nok, er det måske sundt nok at vide, at ens givne plads i fødekæden ikke er garanteret, og at vi ikke kommer længst ved udelukkende at tænke på os selv, men at hæfte solidarisk for alles ve og vel.

‘The Platform’ er dog først og fremmest satire, og derfor er den interesseret i ekstremerne i allegorien, og instruktør Galder Gaztelu-Urrutia er ikke bange for at male med tydelige (og ekstremt klamme og voldelige) penselstrøg for at selv de mere tungnemme af os kan være med. Karaktererene er også rigtigt godt tegnet (og der er ingen tvivl om, hvorfor den idealistiske Gorengs eneste ejendel er et eksemplar af ”Don Quixote”) Samtidig er det en film som udnytter sin ene location uhyre effektivt med et simpelt, visuelt overblik og god brug af små digitale effekter, og et godt, rungende, metallisk score.

Filmen bliver dog en anelse for langtrukken i sin anden halvdel, og den pludselige slutning vil uden tvivl få en del folk til at sukke efter en mere lukket konklusion på historien. Alligevel står ‘The Platform’ tilbage som en uhyre, måske også mere end folkene bag egentlig havde regnet med, relevant sci-fi dystopi, der ikke er bange for både at mane til eftertænksomhed og slå tilskueren oven i hovedet med den største jernstang, den kan finde, så blodet står ud til alle sider.

Bliv hjemme, pas godt på hinanden og se Netflix’ ‘The Platform’. Hvem ved? Måske vågner du snart op på niveau 200, og så ville det være rart at have en Goreng ved din side.

Se ‘The Platform‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.