Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix laver zombie-univers med Zack Snyder

Netflix laver zombie-univers med Zack Snyder

06/09/2020 | Flixfilm

Zack Snyders zombie univers udvidesSidste år kunne Netflix annoncere, at stjerneinstruktøren Zack Snyder (‘300’, ‘Watchmen’ og ‘Man of Steel’) havde kastet sig over zombiefilmen ‘Army of the Dead‘, som får eksklusiv premiere på streamingtjenesten til næste år.

Filmen er som bekendt ikke færdig endnu, men nu har Netflix besluttet i samarbejde med Zack Snyder, at udvide universet med en prequel-film samt en anime-serie.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

‘Army of the Dead’ handler om et zombieudbrud i Las Vegas, mens en gruppe lejemordere satser alt på at udføre det største kup nogensinde – midt inde i det frygtindgydende karantæneområde.

Artiklen fortsætter under annoncen

På rollelisten er Dave Bautista, Ella Purnell, Ana De La Reguera, Theo Rossi, Huma Qureshi, Omari Hardwick, Tig Notaro, Hiroyuki Sanada, Garret Dillahunt, Matthias Schweighöfer, Raúl Castillo, Nora Arnezeder og Samantha Win.

Prequel’en vil følge udviklingen af ovennævnte Matthias Schweighöfer og hans karakter Ludwig Dieter. Schweighöfer vil selv instruere filmen under kyndig overvågning fra Deborah Snyder og Zack Snyder.

LÆS OGSÅ:   Nyt på Netflix (Uge 41 – 2024)

Animeserien, der allerede er navngivet ‘Army of the Dead: Lost Vegas’, vil dykke ned i det brutale zombieudbrud i Syndens By. Zack Snyder vil selv instruere de to første episoder, og filmens skuespillere vil også lægge stemmer til serien.

Netflix har et stort ønske om at skabe deres egen originale franchise og univers, som de kan udvide med film og serier. Zack Snyders ‘Army of the Dead’ er helt sikkert et stort sats – tilmed når ingen har set den færdige film, som skal danne fundamentet.




Skriv kommentar