Netflix køber thriller-serien ‘The 39 Steps’ med Benedict Cumberbatch
11/04/2021 | FlixfilmStreamingtjenesten Netflix er klar til at udvide deres udbud af kvalitetsunderholdning med endnu en profileret serie.
Der er tale om den konspiratoriske thriller serie ‘The 39 Steps’, der har Benedict Cumberbatch i hovedrollen, som uforvarende bliver mistænkt for mordet på en tidligere spion.
Serien instrueres af Edward Berger (‘Patrick Melrose’), mens manuskriptet skrives af Mark L. Smith (‘The Revenant’), som er løst baseret på romanen ‘The Thirty-Nine Steps’ af John Buchan fra 1915.
Det skriver det amerikanske medie Deadline.
Artiklen fortsætter under annoncen
‘The 39 Steps’ bliver en limited serie (mini-serie) på seks afsnit eller mere af hver en times varighed, og optagelserne begynder til næste år når al snak om covid-19 forhåbentlig er helt forstummet.
Serien byder på en actionfyldt historie om den civile Richard Hannay, der bliver stoppet i at forhindre en organisation af spioner kaldet “The 39 Steps” i at stjæle britiske militære hemmeligheder. Efter fejlagtigt at være blevet beskyldt for mordet på en spionagent, tager Hannay flugten til Skotland, mens han håber på at stoppe organisationen og rense sit navn.
Det er dog ikke første gang, at romanen fra af John Buchan bliver filmatiseret. I 1935 kastede Alfred Hitchcock sig over historien med Robert Donat og Madeleine Carroll på rollelisten.
Den engelske skuespiller Benedict Cumberbatch er kendt for blandt andet ‘The Imitation Game’, ‘Doctor Strange’ og serien ‘Sherlock’.