Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Love and Monsters’

Anmeldelse: ‘Love and Monsters’

17/04/2021 | Flixfilm

love monsters anmeldelse netflix danmark

‘Love and Monsters’ formår at splejse en sød kærlighedshistorie sammen med kulørt dommedagskaos og alverdens klamme monstre. Filmen underholder hele vejen med sin sære og charmerende historie, der håndterer alvor og humor med elegance takket være en god Dylan O’Brien.

Skrevet af Michael Larsen.

Jeg har en stor svaghed for monsterfilm og har haft det siden barndommen. Så hver gang jeg ser Godzilla, King Kong eller andet stort monster slås sig løs på skyskrabere eller mod andre monstre er det lig med movie heaven for mig. Det er også sjovt at se filmskabere lege med monstre på en anden måde og det gør den utraditionelle monsterfilm ‘Love and Monsters’, hvor begge ord spiller en stor fælles rolle. Filmen kommer fra Paramount Pictures, men med så mange andre film under corona-pandemien, blev den solgt til Netflix.

Med ironisk voice over får vi fra filmens hovedperson Joel (Dylan O’Brien) historien om verdens undergang. En komet var på kurs mod Jorden og som modsvar fyrede man kemiske missiler af mod den. Men trods ødelæggelse af kometen blev løsningen starten på dommedag. For nedfald fra bomberne begyndte at påvirke dyreliv ekstremt drastisk og snart blev små insekter til kæmpestore monstre!

Artiklen fortsætter under annoncen

love monsters film

Syv år før den bizarre katastrofe datede Joel den søde Aimee (Jessica Henwick) og de blev skilt fra hinanden undervejs. Fra en bunker via radiokontakt har Joel bevaret kontakten med Aimee og nu tager han ud for at blive genforenet med hende. Men uden for bunkeren lurer alle mulige monstre og menneskeheden hører i den lave ende af fødekæden…

Dylan O’Brien slog igennem med den apokalyptiske blockbuster-serie ‘Maze Runner’, så han er vant til at begå i dommedagsgenren. Her i ‘Love and Monsters’ spiller han på alle tangenter som den naive Joel og formår at håndtere alvor og humor på fornem vis. Han er filmens anker og hans samspil med den kvikke hund Boy er rørende. Man får lyst til at blive hundeejer igen! Selve filmens setup virker meget inspireret af ‘Zombieland’ med sin ironiske tilgang til uhyggen, men heldigvis kopierer ‘Love and Monsters’ ikke den film fuldkommen.

LÆS OGSÅ:   Nyheder på Netflix (Uge 46 – 2024)

Den yndige Jessica Henwick lever op til historiens formål og man forstår grunden til Joels nærmest håbløse rejse. Andre spørger ham undervejs, om hun er det værd, og det er reelt set et godt spørgsmål, da meget kan være sket på syv år. Men Joel fortsætter uanset hvad og man følger ham lige så trofast som Boy. Den ellers vante touch guy Michael Rooker overrasker i øvrigt med sin atypiske rare figur som overlevelsesekspert, der giver Joel dyrebare råd om den sære naturverden.

netflix love and monsters

Artiklen fortsætter under annoncen

Med ordet monsters i titlen er der meget monster-action for pengene. De ækle vanskabninger er forskellige i udseendet, så der går aldrig genbrug i det. Hver en faretruende situation er nervepirrende og ind imellem er der efterfølgende forløsende humor. De fantastiske effekter blev for nyligt nomineret til en Oscar for bedste visuelle effekter og det er velfortjent, for arbejdet på monstrene er spækket med fantasifulde detaljer der både frastøder og fascinerer. Også de hærgende omgivelser giver tankevækkende stof til ens fantasi.

‘Love and Monsters’ er en forrygende fantasifuld rejse ude i det ukendte og en spændende historie om kærlighedens styrke i svære tider. Vi i virkelighedens verden slås gudskelov ikke med monstre, men i den svære corona-tid er filmen både en kærkommen pause og en uventet refleksion over vores alle sammen fælles situation.

Jeg kan helt klart anbefale ‘Love and Monsters’ til både monsterfilm-fans og til dem der savner en sød og krøllet kærlighedshistorie, hvor tro og håb er drivkraften.

Se ‘Love and Monsters‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.




Skriv kommentar






Netop tilføjet på Netflix
28/11 Find mig i Paris (Sæson 1)
(Sæson 1)

En ung ballerina rejser uden at vide det fra 1905 til nutidens Paris, hvor hun må tilpasse sig det 21. århundrede, beskytte sin hemmelighed og finde en vej hjem.

To forsmåede eks’er opdager, at deres bedre halvdele er søskende, og må holde jul under samme tag – samtidig med at de skjuler deres romantiske historie.

27/11 Chef’s Table (Sæson 7)
(Sæson 7)

I denne prisnominerede dokumentarserie får vi et indblik i nogle af de internationale stjernekokkes køkkener og tankegang, når de omdefinerer begrebet gourmetmad.

Anthony Jeselnik fejrer sine 20 år som leverandør af grænsesøgende comedy til masserne i denne knivskarpe standup-special.


Se alle nye film og tv-serier