Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Three Songs for Benazir’

Anmeldelse: ‘Three Songs for Benazir’

30/01/2022 | Flixfilm

three Songs for Benazir anmeldelse netflix

Nærgående kortfilm om livet i Afghanistan pre-Taliban 2.0

Skrevet af Emil Andersen.

En klog mand sagde engang: “Krig afgør ikke, hvem der har ret – kun hvem der er tilbage.” Desværre kunne dette ikke være mere sandt. Endda mere end nogensinde for Afghanistan, eller hvad der stadig er tilbage af det.

Filmen er optaget før Taliban igen kom til magten i Afghanistan og med uafbrudt adgang til krigszonens dybe lommer fokuserer filmskaberparret Gulistan Mirzaei og Elizabeth Mirzaei på deres karakterer, Shaista og Benazir, med en flue-på-væggen-fotografering. Det unge par, som ikke ser ud til at være en dag ældre end 18 år, er engageret i en syng-og-fnis-leg i åbningsscenen: et af de få glædelige ritualer mellem disse to.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mens ‘fremmede’ fly brager over deres flygtningelejr i Kabul, kæmper Shaista en indre kamp: Valget mellem at slutte sig til den afghanske hær og være den første fra sin stamme til at tjene sin nation eller klare sin voksende familie derhjemme. “Taliban vil skære os i stykker, hvis du slutter dig til hæren,” advarer hans far.

Three Songs for Benazir danmark

Optaget over en periode på omkring fem år, indkapsler ‘Three Songs for Benazir’ de uheldige hændelser, der har formet menneskehedens skæbne indtil nu, fortalt gennem de uskyldige øjne fra to mennesker, der er dømt til nederlag før de overhovedet er kommet i gang. På blot 22 minutter formår filmen at sige mere om livet i Afghanistan end 22 artikler fra diverse nyhedsmedier og til det skal der lyde en stor ros.

Dokumentaren starter og slutter med, at Shaista synger en sang for sin kone, med en forskel på nogle år. I begyndelsen er han håbefuld og de griner. Efter fire år er han på et rehabiliteringscenter og hans kone forsøger ikke at græde. Da han ser sine børn, spørger han sin kone “hvorfor er de barfodet?” og hun svarer, at hun ikke har råd til sko. Simple ting som dette rammer seeren virkelig hårdt og viser oprigtigt og uden manipulering de vanskeligheder, disse mennesker gennemgår, uden at være grafisk eller ekstrem i valget af billeder, sprog eller musik.

LÆS OGSÅ:   Beyoncé optræder live på Netflix til NFL-kampe i julen

Three Songs for Benazir netflix

Artiklen fortsætter under annoncen

Fotograferingen er imponerende med en enorm kontrast mellem billeder af de fredelige, smukke valmuemarker til snavs og mudder, i hjemmet i flygtningelejren. Nøjagtige og velplacerede billeder gennem hele dokumentaren kan og vil efterlade et indtryk hos seeren. Der er hyppige skud af fugle i bure, som metaforisk afspejler menneskerne og hvordan de er buret inde i disse lejre.

Optagelser af luftskibe og jagerfly, der flyver over lejrene, er vældig foruroligende og viser, hvor meget disse områder overvåges og kontrolleres. Der er endda et billede af to børn, der leger med knive og pistoler, hvilket blot afspejler, at hoveddelen af deres liv er mellem krig og overlevelse.

En ung mands dømte bestræbelser på at komme ud af fattigdom gennem hæren er tragiske og frustrerende, men flot skildret i modsætning til lignende materiale på dette emne. Det er en kompetent film med en klar fortælling og det visuelle motiv af den allestedsnærværende observationsballon er et fint touch, men i sidste ende bringer filmen dog ikke nok nyt til bordet til at være mere end gennemsnitlig.

Se ‘Three Songs for Benazir‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.




Skriv kommentar






Netop tilføjet på Netflix

En Broadway-danserinde vil redde sine forældres lille natklub i provinsen og opfører en julerevy – hvor hun møder en mand, der kan alle de rigtige trin.

20/11 Vores verdenshave (Sæson 1)
(Sæson 1)

Oplev livet under havets overflade i denne utrolige dokumentarserie, der udforsker hvert af Jordens fem oceaner.

20/11 Tilbedelse (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da en 16-årig pige forsvinder, dukker der hemmeligheder op, som chokerer et lille lokalsamfund, mens venner og familie forsøger at rekonstruere hendes sidste færden.

Denne undergravende dokumentar afsløre de tricks, som brands bruger for at holde deres kunder forbrugende – og den reelle indflydelse, de har på vores liv og verden.


Se alle nye film og tv-serier