Anmeldelse: ‘The Cuphead Show!’ – sæson 1

Den skøre serie om de to cupheads er forrygende godt skruet sammen med masser af god sort tegnefilmshumor. ‘The Cuphead Show!’ er endnu en vellykket Netflix-filmatisering af et computerspil.

Skrevet af Michael Larsen.

Netflix er inde i en god periode med computerspil-filmatiseringer i form af ‘Castlevania’, ‘Dota: Dragon’s Blood’ og ‘The Witcher’. Ny til flokken er ‘The Cuphead Show!’ der bygger på ‘Cuphead’-spillet skabt af brødrene Chad og Jared Moldenhauer.

Spillet kom ud tilbage i 2017 og blev en kultsucces med sit fabelagtige gengivelse af 1930’ernes animationsstil og er berygtet for sit notoriske høje sværhedsgrad. Man spiller som de to cuphead-brødre Cuphead og Mugman og bekæmper mange fjender gennem svære baner. Altså klassisk platformaction tilsat klassisk tegnefilmsæstetik og munter jazzmusik.

‘The Cuphead Show’ er en serie af gag-drivende spektakler uden den store narrative tråd, hvilket er befriende i de her long-form storytelling-tider. Cuphead og Mugman er rastløse rodehoveder der bor ude i skoven sammen med deres værge Elder Kettle. Cuphead er den mest impulsive af dem, mens Mugman er lige det modsatte.

I nogle afsnit er de i konflikt med Djævelen der kræver Cupheads sjæl og de sammenstød mellem parterne er hysterisk vanvittige. Ligeså mødet med et såkaldt sødt flaskebarn (!), et par frø-brødre med boksehandsker på (!) og en uforskammet trio af grøntsager der tager over hjemmet! Alt sammen serveret med charmerende galskab.

Undertegnede her er en stor fan af de gamle tegnefilm som Popeye, Betty Boop, Disneys Silly Symphonies plus Mickey Mouse, Felix the Cat og mange flere. Både ‘Cuphead’ og ‘The Cuphead Show!’ er kærlighedsbreve til netop de film, og er med til at vise at der stadig kan laves fantastiske ting i den stil. Den form for håndtegnet animation er kendt som rubber hose animation, og det er fordi figurerne ikke har albuer og knæ og er dermed noget gummiagtige i deres bevægelser. Selv baggrundene i ‘The Cuphead Show!’ ser maleriske ud, som man gjorde dem dengang samt en spændende brug af stop motion-teknik.

Der er ikke en følelse af postmoderne halløj i ‘The Cuphead Show!’, da hele herligheden føles som en autentisk produkt fra de gamle dage. Der er mængder af referencer i serien til klassiske kortfilm, så som de dansede skeletter fra ‘The Skeleton Dance’ i et herligt afsnit, hvor Cuphead og Mugman render rundt i en hjemsøgt kirkegård.

Der er mulighed for dansk tale til ‘The Cuphead Show!’, men jeg vil kraftigt anbefale de originale amerikanske stemmer, da de passer bedre til resten af den samlende retro-oplevelse, man får ud af serien. Ego Plums fantastiske musik fanger den musikalske tidsånd til perfektion med sine levende toner, som går fint sammen med de gakkede lydeffekter.

Man behøver ikke at være en nørd i gammeldags tegnefilm for at nyde ‘The Cuphead Show!’, da det går rent ind i den barnlige sjæl. Det er en total fornøjelse fra start til slut og med en heftig cliffhanger der tigger om at blive afgjort med en anden sæson, hvilket jeg håber på. For serien fortjener en omgang til, da det er den sjoveste omgang tegnefilm, jeg har set i en stykke tid. Så en kæmpestor anbefaling herfra!

Se ‘The Cuphead Show!‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.