Anmeldelse: ‘The Stranger’

‘The Stranger’ er et ildevarslende, stille krimidrama, der på bedste vis kravler under huden på tilskueren. Vi har her at gøre med noget af det bedste vi har set fra Netflix i år. Måske flere år.

Skrevet af Søren Meinertz.

Anmeldelsen indeholder spoilers.

Det australske krimidrama ‘The Stranger’ er en film, der simrer af spænding, der til sidst når kogepunktet. Den er skrevet og instrueret af Thomas M. Wright, og er måske en af de mest tålmodige film, du har set i år. Det er en film, der stoler nok på sin tilskuer til at kravle stille under huden før den skræller lagene væk.

Henry Teague (Sean Harris) er en ullykesramt tidligere kriminel, der via et tilfældigt møde på en plads for beslaglagte biler, får kontakt til Mark (Joel Edgerton), der har lyssky forbindelser. Mark er nemlig medlem af en kriminel organisation, der kun kræver, at Henry er ærlig, hvis han skal samarbejde med dem, men allerede der er der et problem, for Henry Teague er ikke hans rigtige navn. Mark er dog heller ikke helt hvem han udgiver sig for at være, og de to mænds venskab skal snart blive testet mens en af landets største kriminalsager spøger i baggrunden.

Hvis gengivelsen af filmens plot lyder en smule vag, er det med vilje. Undertegnede anmelder så nemlig ‘The Stranger’ uden at have set et billede fra produktionen, en trailer eller et klip, og det er anbefalet til dig, køre læser, at du gør det samme. Skulle du dog af uransagelige årsager drages af lysten til at læse videre, så er der spoilers i den næste del af anmeldelsen.

Wrights film er nemlig baseret på Kate Kyriacous nonfiction- bestseller om én af Australiens mest berømte undercover-aktioner. Manuskriptet har et stort plot-reveal i hvert akt, og holder konstant tilskueren på tæerne med hvilken drejning historien nu tager. I første akt går vores tanker meget på, hvad Henry mon er for en størrelse.

Senere begynder han at opføre sig mere og mere underligt, og siden vi ikke rigtigt har en protagonist vi kan koble os på, kan vi ikke vide, hvad eller hvem nogen er. Det skal nemlig vise sig, at Henrys rigtige navn er Peter Morley og Mark er en deep-undercover kriminalbetjent, der skal prøve at lokke en makaber tilståelse ud af Morcombe ved at vinde hans tillid.

Det mest fascinerende ved ‘The Stranger’ er hvordan den vender den nutidige krimigenre på hovedet. Vi er vant til at se betjentene tæve de mistænkte eller pirre dem psykologisk for at få deres svar. Her er vi midt på en psykologisk slagmark, hvor vi ser Mark bruge at ganske andet værktøj end næverne – nemlig empati, der som ethvert tålmodigt værktøj, arbejder sig ind på sit mål og får arbejdet gjort.

I de to hovedroller er Joel Edgerton og især Sean Harris fuldstændig formidable som de to mænd, der udkæmper en utrættelig psykologisk kamp, og i hver scene mellem de to er der små detaljer, der ikke kun giver umiddelbar mening, men som også er en brik i filmens overordnede puslespil. Sean Harris har alle dage været en kamelæon af en skuespiller, men her er han helt formidabel og er nøglen til at filmen bliver ved med at være seværdig, selv i de mere stillestående passager.

Sammen med det dynamiske manus, Oliver Coates’ fantastiske musik og Sam Chaplins hverdagsprægede og dog suveræne fotografering, skaber det én af de bedste filmoplevelser jeg har haft i år. Det er hypnotisk og underspillet filmhåndværk, når det er bedst.

Se ‘The Stranger‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.