‘Copenhagen Cowboy’ får premieredato og trailer
23/11/2022 | FlixfilmStreamingtjenesten Netflix har netop frigivet første trailer til Nicolas Winding Refns kommende Netflix-serie ‘Copenhagen Cowboy’.
Traileren til den danske spændingsfremkaldende, neon-drenched noir serie kan ses nederst i artiklen.
Netflix kan samtidig afsløre, at de seks afsnit i serien kan ses på streamingtjenesten fra den 5. januar.
Artiklen fortsætter under annoncen
‘Copenhagen Cowboy’ er Nicolas Winding Refns første danske serie efter mere end 15 år i udlandet og handler om heltinden vi alle har ventet på; Miu, der er her for at vise, hvordan man styrer Københavns underverden.
Efter et helt liv i slaveri og på randen af en ny begyndelse krydser Miu det faretruende landskab i Københavns kriminelle underverden.
I sin søgen efter retfærdighed og udøvelse af hævn møder hun sin nemesis, Rakel, idet de begiver sig ud på en odyssé gennem det naturlige og overnaturlige. Fortiden transformerer og definerer i sidste ende deres fremtid, da de to kvinder opdager, at de ikke er alene – de er mange.
Hovedrollerne i ‘Copenhagen Cowboy’ besiddes af Angela Bundalovic, Lola Corfixen og Zlatko Buric. Yderligere medvirkende inkluderer blandt andre Andreas Lykke Jørgensen, Jason Hendil-Forssell, Li Ii Zhang, Dragana Milutinovic, Mikael Bertelsen og Mads Brügger.
Se ‘Copenhagen Cowboy’ på Netflix Danmark fra den 5. januar 2023.