Anmeldelse: ‘Infiesto’

Fremragende spansk thriller kombinerer uhyggen med pandemien.

Anmeldt af Emil Andersen.

Spanien 2020. Corona-pandemien rammer verden over og Spanien er ingen undtagelse. Dagen, hvor der bliver indført udgangsforbud dukker en pige op, som har været forsvundet i tre måneder. Hele politistyrken er afsat til at opretholde udgangsforbuddet, men det stopper ikke to erfarne efterforskere i at komme til bunds i et mysterium, der er større end det ser ud på papiret.

Pandemien har lagt gaderne øde i en grad, der ligner verdens ende. Detektiverne Castro og Samuel står over for en ekstra udfordring, foruden mysteriet. De kæmper også med virkningerne af virussen, da Castros partner er syg, og Samuel er ude af stand til at besøge sin aldrende mor. Fraværet af deres kære er tydeligt på deres ansigter, som er stramme af udmattelse og mangel på komfort – de har kun dem selv at finde trøst i.

I Infiesto er tidens fremskridt præget af tekster som “Dag 1 af Lockdown, Dag 2 af Lockdown”, som starter som informative skilte, men som snart bliver en påmindelse om den presserende og hastende opgave med at løse sagen. De kriminelle siger ildevarslende “Dette er kun begyndelsen”, hvilket gør det nødvendigt for detektiverne at arbejde hurtigt. Begivenhederne udspiller sig med en uhyggelig stilhed, og selv eksplosioner fanges uden rystende kamerabevægelser. Denne stilhed giver filmen en tilsyneladende livløs overflade, hvor kun skurkene udviser nogen form for følelser – om det er latter eller et smil. Som om verden er blevet en legeplads for onde kræfter.

‘Infiesto’ minder unægtelig meget om andre film og serier, som har en lignende ”lille-by”-setting. Hertil kan nævnes Wind River, Cold Pursuit, Twin Peaks og store dele af filmens fotoside er på alle måder inspireret af Davids Finchers mesterværk, Se7en. På samme måde som i Se7en, spiller regnen en stor rolle i filmen, kombineret med brune og grå paletter af farver – eller mangel på sammen – som passer godt ind i den apokalyptiske setting filmen ønsker at fremstille.

Selvom man nemt kan drage paralleller til andre film og serier, fungerer ‘Infiesto’ sublimt, fordi den tager sig tid og fokuserer på sine to hovedkarakter, hvilket endda er overraskende med en spilletid på blot halvanden time. Selv uden den store dialog mellem de to hovedkarakterer føler man sig alligevel tilpas i deres selskab.

Med en spilletid på blot halvanden time giver det filmen en mulighed for at udbygge sin fortælling – hvilket er en mulighed den nok skulle have grebet mod slut. Da hele forbrydelsen bliver trævlet op til sidst bliver det gjort i et tempo, som er meget ulig det som den har brugt hele filmen på at slå an. Filmen ønsker uden tvivl at forsøge sig med en slutning ala Ondskabens Øjne, men dét som netop højnede slutningen i dén film, var det rolige tempo.

‘Infiesto’ bliver rundet af for hurtigt, men det tager ikke noget fra det lille mesterværk den præsenterer op til da. At kombinere frygten i starten af pandemien med en større forbrydelse i en lille by er skarpt set og gør ‘Infiesto’ til en af de mest seværdige film på Netflix i øjeblikket.

Se ‘Infiesto‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.