Se første trailer til ‘Sygeplejersken’
04/04/2023 | FlixfilmEn tidlig morgen i marts 2015 modtager dansk politi et opkald fra en sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus.
Hun mistænker sin nære kollega for bevidst at slå patienter ihjel og frygter, at det lige er sket igen.
Den makabre sag om dødssygeplejersken kommer nu som Netflix-serie og streamingtjenesten har netop frigivet første trailer, som kan ses nederst i artiklen.
Artiklen fortsætter under annoncen
Den danske serie ‘Sygeplejersken’ kan streames fra den 27. april.
Opkaldet til politiet er begyndelsen på en drabssag som aldrig set før i dansk retshistorie.
Flere kolleger fortæller nu til politiet, at de også har mistanke om, at sygeplejersken har forgiftet patienter, og nogle fortæller endda, at de har gået rundt med denne mistanke i flere år.
Men hvorfor har ingen sagt noget? Og hvor er beviserne?
‘Sygeplejersken’ er baseret på den sande historie om den danske sygeplejerske Christina Aistrup Hansen, som i 2017 blev idømt 12 års fængsel for fire tilfælde af forsøg på manddrab.
Artiklen fortsætter under annoncen
Medvirkende i ‘Sygeplejersken’ er Josephine Park (‘Skruk’, ‘Doggystyle’), fremadstormende Fanny Louise Bernth (‘Det er så yndigt’), Peter Zandersen (‘Chosen’), Amalie Lindegård (‘Skruk’, ’29’) og Dick Kaysø (‘Krummerne’, ‘Krøniken’).
Den danske krimiserie er baseret på bogen af samme navn skrevet af Kristian Corfixen, mens den er produceret af skaberne bag den populære ‘Kastanjemanden‘ fra 2021.
Se ‘Sygeplejersken’ på Netflix Danmark fra den 27. april.