Anmeldelse: ‘Fubar’ – sæson 1
28/05/2023 | FlixfilmActionserien ‘Fubar’ er actionlegenden Arnold Schwarzeneggers første tv-rolle, og han har et fint samspil med Monica Barbaro. Men selve serien føles som noget der er set før, og de mange jokes rammer ikke plet.
Anmeldt af Michael Larsen.
Indenfor de senere år har man set flere af Hollywoods legender gjort deres entré på tv, hvilket virkede utænkeligt for år tilbage, da de gjorde sig mest på det store lærred, som de store filmstjerner, de er. Senest har det været ‘Indiana Jones’-stjernen Harrison Ford i henholdsvis ‘Shrinking’ og ‘Yellowstone’-prequelen ‘1923’, men nu er turen kommet til selveste ‘The Terminator’ himself; Arnold Schwarzenegger.
Schwarzenegger medvirker i den noget meta-agtige spionkomedie-serie ‘FUBAR’ (forkortelse: Fucked Up Beyond All Recognition) der på overfladen minder meget om James Camerons absurde og underholdende ‘True Lies’. For også der spiller det komplicerede dobbeltliv som spion og familiemand en komisk funktion.
Artiklen fortsætter under annoncen
Den ældre CIA-agent Luke Brunner (Arnold Schwarzenegger) opdager ved et tilfælde, at hans datter Emma (Monica Barbaro) også arbejder som agent. Begge to aner intet om deres liv hver især, hvilket skaber en akavet konflikt mellem far og datter. Men de bliver tvunget til at samarbejde med hinanden, da farlige fjender truer verdensfreden i form af den ekstreme terrorist Boro (Gabriel Luna), der er kommet i besiddelse af en atombombe…
‘FUBAR’ føles på mange måder som den toer, der aldrig kom til ‘True Lies’, for den spiller på nogle plot-detaljer, der minder om Camerons actionbrag. Der er dog uden det samme format, hvor god humor og imponerende actionscener harmonerede godt med hinandens selskab i netop den film. For ‘FUBAR’ har ikke ligefrem noget nyt man ikke har set før i spiongenren, og det er sjældent at humoren rammer plet. Alene bare nogle ligegyldige sidekicks (særligt Fortune Feimsters irriterende spion) med uden grad af timing og dårlige oneliners virker noget påklistret.
Men heldigvis fungerer samspillet mellem Schwarzenegger og Barbaro ganske godt, og deres mange scener sammen er fine. Barbaro fik sit gennembrud i sidste års største filmsucces ‘Top Gun: Maverick’, hvor hun spillede en af de unge modige piloter. Hun formår at sparke røv og har et solidt kemi med gode gamle Arnold. Og nu hvor vi taler om selve manden, så kan man mærke at actionlegenden er kommet oppe i årene trods det nogenlunde spil fra hans side. Men man kan godt fornemme at der er brugt stuntmænd og computereffekter til det hårde arbejde, så det er hvad det er. Manden er jo trods 75 år gammel.
Artiklen fortsætter under annoncen
På skurkefronten gør Gabriel Luna alt for at gøre hans lettere patetiske terrorist nogenlunde interessant, men det kniber i sidste ende. Luna har faktisk før spillet overfor Schwarzenegger i ‘Terminator: Dark Fate’, hvor han gav den som den morderiske dræberrobot Rev-9. Strukturen i ‘FUBAR’ er en lang historie, men hvor hvert et afsnit ender som en cliffhanger. Jeg greb mig i at savne en voice over-stemme der siger “To be continued.”!
Det er ret syret at opleve Schwarzenegger i andet format end man er vant til. Men man kunne godt have give ikonet noget sjovere materiale og især noget eksplosivt at arbejde med. ‘FUBAR’ føles i sidste ende som et produkt der bruges til at hylde Schwarzenegger og glemmer forbavsende nok med at underholde. Så ‘FUBAR’ er bare en serie, der uden tøven lever op til sin aparte titel!
Se ‘Fubar‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med alle anmeldelser her.
Jeg syntes det er en fed serie den har det hele syntes jeg
Sjov serie meeeeen dårligt skuespil ! Desværre er Arnold Ikke en god skuespiller , derfor ikke mere end 3 ⭐️
Vi slukkede midt i episode 3 og genoptager den højest sandsynligt ikke igen.
Jeg er ikke uenig i anmeldelsen, men vil alligevel godt runde op til 3 stjerner. For jeg fandt den ret underholdende trods alle kritik punkter, og jeg ser gerne en sæson 2.