Anmeldelse: ‘WHAM!’

Dokumentarfilmen om den ikoniske popduo er samlet set en forrygende montage, der er som at opleve en fest. Absolut en seværdig dokumentarfilm for fans af WHAM! og 80ér-musik generelt.

Anmeldt af Michael Larsen.

Er man et barn fra 1980érne, har man uden tvivl hørt popduoen WHAM! via radio eller walkman. De skabte hits som ‘Last Christmas’ (spillet utallige gange i radioen i julen!), ‘Wake Me Up Before You Go-Go’, ‘Club Tropicana’ og mange flere.

Nu er der kommet en dokumentarfilm på Netflix, der skildrer historien om dengang to unge musikglade fyre; George Michael og Andrew Ridgeley gik sammen om at danne et band. Titlen på dokumentaren er meget passet: ‘WHAM!’

Fra start til slut på den kulørte tid som band går ‘WHAM!’ intimt ind på deres historie og særligt det om deres venskab, der varede ved helt frem til George Michaels alt for tidlige død i en alder af blot 53 år i slutningen af året 2016. Instruktøren Chris Smith har valgt at fortælle den spændende historie i en stil der matcher godt sammen med det poppede udtryk som man forbandt med ‘WHAM!’. Så der er tryk på farverne!

Fortællestilen er en lang montage kombineret af adskillige billeder og videoklip blandt andet fra de mindeværdige musikvideoer netop fra en tid, hvor musikvideoer var et nyt medie for alle musiknavne. Så der er blandt andet klip fra den berømte musikvideo til ‘Last Christmas’, der i sig selv følte som at se en kortfilm dengang. Der er lydoptagelser fra Michael og Ridgeley selv, hvor de med egne ord kommer ind på processen i at skabe de populære hits, der stadig i dag bliver spillet i radioen.

Det har uden tvivl været et stort arbejde at få alle de visuelle elementer fra WHAM!-perioden til at spille sammen med de mange lydoptagelser, og resultatet er intet mindre end imponerende. På en halvanden time er der et sindssygt godt flow, og det høje tempo er bevaret selv i de stille reflekterende øjeblikke, hvor der er fokus på den private side af George Michael og hans homoseksualitet.

Dokumentaren kommer også ind på den periode, hvor Michael havde ambitioner om at blive soloartist. Det førte som bekendt med at WHAM! gik i opløsning efter fem års succes, der talte tre album og et hav af udsolgte koncerter. Men det faktum at alt dette skete uden bitterhed fra Ridgeleys side er ret fantastisk, da han bakkede op om Michaels beslutning hele vejen. Så trods Michaels store solokarriere var venskabet mellem ham og Ridgeley bundsolidt.

En ting jeg umiddelbart savner fra ‘WHAM!’, er noget mere om Ridgeley og hans liv. George Michael var på mange måder frontfiguren af de to, men som Michael selv siger på et tidspunkt i dokumentaren, så kunne han ikke gøre det alene uden Ridgeleys gode evner som musiker.

‘WHAM!’ lever som dokumentarfilm op til sit navn med et brag. Den er simpelthen underholdende med sit store forbrug af musik og videoklip fra fortiden. Er man glad for WHAM! og for musik fra det særlige årti, så er det med at se og høre historien om et stærkt musikalsk venskab.

Se ‘WHAM!‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.