Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Anmeldelser » Anmeldelse: ’10 Days of a Bad Man’

Anmeldelse: ’10 Days of a Bad Man’

20/08/2023 | Flixfilm

Selv om denne krimi/thriller er en fortsættelse, kan den sagtens stå på egne ben takket være et godt twistet plot og en stærk hovedrollepræstation

Anmeldt af Søren Meinertz.

Tidligere i år udgav Netflix ‘10 Days of a Good Man‘ – en tyrkisk thriller om den tidligere advokat Sadik, der nu arbejder som privatdetektiv.

Det var en solid noir-thriller og handlede lige så meget om en mand, der elsker detektiv-thrillere kun for at blive en kendt detektiv på sin egen måde. Denne noir-stil er vedligeholdt i denne fortsættelse, hvor publikum holdes på tæerne med næsten konstante twists i plottet, og for det meste er det ret underholdende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sadik er denne gang ude efter en mand ved navn Ferhat. Han skal finde denne mand fordi Sadik skylder en masse penge til en mafia-chef og dette er en måde at betale gælden af på. På ægte Marlowe-manér trækkes han langsomt end i en større og mere kompleks og samtidig opsøges han af en kvinde, der beder om hjælp til at finde sin onkels morder. Der er altså tale om to sager på én gang, og hver gang Sadik gør fremskridt i den ene sag, rammer han en blindgyde i den anden.

Det er nemt at manuskriptforfatterne kunne have meget nemt ved at tabe de fleste af de plot-bolde de har i luften, men det lykkes overraskende godt at flette de to separate sager til en større helhed. Det er dog også en film, der kræver at du holder tungen lige i munden ellers kan man som tilskuer nemt overse et altafgørende spor. På den måde bliver publikum en interaktiv deltager i mysteriet; vi opdager sporene samtidig med Sadik hvilket sikrer en opmærksomhed, der kun engang imellem kan blive afbrudt af nogle ret malplacerede humoristiske øjeblikke.

LÆS OGSÅ:   Netflix satser igen på Zack Snyder trods 'Rebel Moon'-fiasko

Det er dog Islers præstation som Sadik, der holder filmen på skinnerne. Han er yderst troværdig som en hårdfør detektiv, og uden den ville puslespillets brikker ikke klikke ordentligt sammen. Han er hårdfør, ja, men har også en blød side hvilket hjælper til at han skiller sig ud i genren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som sagt er ‘10 Days of a Bad Man’ en solid thriller. Instruktør Uluç sørger for at holde styr på filmens hårdkogte tone, udover noget malplaceret humor. Plot-twistene og sporene er dertil er ganske subtile og ikke ‘in-your-face’ åbenlyse, hvilket yderligere gør at tilskueren kan sætte sig selv i detektivens sted. Der er ikke nogen actionscener, men dette er der heller ikke brug for fordi plottet er nok til at holde en beskæftiget, og samtidig er det også med til at cementere den realistiske tone i filmen.

De to timer flyver afsted uden at du opdager det. Hvis du er fan af gode mysterier og sammensværgelser, er der helt sikkert meget at hente her. Du skal blot huske at holde øjne og ører på stilke for pludselig er der sket endnu et dødsfald og så må både du som tilskuer og Sadik i gang med at finde ud af hvorfor.

Se ‘10 Days of a Bad Man‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.




Skriv kommentar






Netop tilføjet på Netflix

En Broadway-danserinde vil redde sine forældres lille natklub i provinsen og opfører en julerevy – hvor hun møder en mand, der kan alle de rigtige trin.

20/11 Vores verdenshave (Sæson 1)
(Sæson 1)

Oplev livet under havets overflade i denne utrolige dokumentarserie, der udforsker hvert af Jordens fem oceaner.

20/11 Tilbedelse (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da en 16-årig pige forsvinder, dukker der hemmeligheder op, som chokerer et lille lokalsamfund, mens venner og familie forsøger at rekonstruere hendes sidste færden.

Denne undergravende dokumentar afsløre de tricks, som brands bruger for at holde deres kunder forbrugende – og den reelle indflydelse, de har på vores liv og verden.


Se alle nye film og tv-serier