Anmeldelse: ‘The Killer’

David Fincher misser ingenting i ny thriller

Anmeldt af Emil Andersen.

Det ville ikke være helt rigtigt at beskrive hovedpersonen i David Finchers nye lejemorder-thriller som navnløs. Faktisk har han flere navne, end de fleste. Felix Unger, Archibald Bunker, Reuben Kincaid, Thomas Jefferson: hans aliasser på pas og kreditkort er hentet fra historiske personer og han skifter mellem dem lige så frit som de nummerplader, der låses fast på de anonyme biler han kører i.

Men næsten alt ved denne mand, som Michael Fassbender spiller med tom ondskabsfuldhed, er udskifteligt. Hans garderobe er lige ud ad landevejen: ingen Alain Delon-agtig trenchcoat eller John Wick-agtig skudsikker dragt. Udstyret bliver bestilt fra Amazons smartphone-app. Hans skjulested er et WeWork kontorfællesskab. Alene hans forkærlighed for Morrisseys musik – enten på bilens stereoanlæg eller i hans hovedtelefoner, mens han udser sig sit næste mål – afslører et psykopatisk sind i kog. Vi møder ham første gang i Paris, mens han venter på sit næste mord. Ventetiden er altid den sværeste del, så han bruger sine vågne timer på at finpudse sin krop i et tomt lokale og fylder den endeløse stilhed med en voice-over, der beskriver hvert trin i hans fintunede rutine.

’The Killer’ er baseret på en fransk grafisk roman og omskrevet af Andrew Kevin Walker, forfatteren til Finchers gennembrudshit Seven fra 1995, og er en hævnthriller. I betragtning af kompleksiteten i instruktørens arbejde siden Zodiac fra 2007, kommer ’The Killer’s relative enkelhed som en dejlig overraskelse. Men det er helt sikkert også en del af pointen. Fassbenders lejemorder kan godt lide at tro, at hans rutine er finpudset til perfektion, lige fra hans morgenyoga til hans hemmelige tøj og han sætter en ære i at tage højde for enhver mulig drejning i sit arbejde. Og hvorfor? Fordi bare et enkelt, hårfint uheld er alt, hvad der skal til for at skabe kaos. Så det er selvfølgelig præcis, hvad der sker. Et vanskeligt skud mod et værdifuldt mål i Paris bliver blokeret i sidste sekund af målets elskerinde: det forkerte blod sprøjter på væggene, det forkerte lig falder til gulvet, og pludselig opdager Fassbenders kæreste, helt ude i Den Dominikanske Republik, at hun er blevet et mål. Således begynder et verdensomspændende hævntogt, hvor Fassbender en efter en tager sig af de forskellige arkitekter bag hævnangrebet. Som nye afsnit i en serie er filmen opdelt i kapitler, der hver foregår et nyt sted, hver et opkaldt efter et nyt mål, og hver udspilles på forskellige færdigheder.

Meget af fornøjelsen ved filmen ligger i udførelsen: at se nogen arbejde flittigt og vidende mod et mål, der så tilfældigvis er mord. Men der opstår en mørk og sjov spænding mellem antiheltens principper, og hvordan han rent faktisk opfører sig, når han bliver presset.

Selvom ’The Killer’ er kølig og forankret i en stille og intenst fysisk præstation af Fassbender, vrider filmskaberne ikke desto mindre en frygtelig masse humor ud af denne iskolde verden. Andrew Kevin Walkers manuskript er fyldt med lækre replikker, som Fassbender leverer i en deadpan voiceover: ”Jeg klæder mig altid som en tysk turist,” forklarer han. “Ingen har lyst til at snakke med en af dem”, mens et soundtrack udelukkende dedikeret til The Smiths peger i retning af denne morders indre emo-liv.

Efter en så stærk opbygning kan filmens ultimative armslængde føles frustrerende, især i dens dæmpede finale. For en instruktør, der har skabt to af filmhistoriens bedste slutninger (’Fight Club’ og ’Seven’), viser ’The Killer’s klimaks sig i sidste ende at være et underligt antiklimaks. David Fincher er uden tvivl en mesterlig filmskaber, så man forventer et mesterværk med hver eneste af hans nye film, uanset om det er retfærdigt eller ej. ’The Killer’ når ikke helt op på det niveau – men selv da ville de fleste filmskabere slå ihjel for at lave noget bare halvt så godt.

‘The Killer’ kommer i udvalgte danske biografer den 26. oktober og på Netflix den 10. november.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.