Anmeldelse: ‘Sister Death’

Paco Plaza, manden bag den roste ‘[REC]’ er tilbage med endnu en isende gyser om en nonne, der hjemsøges af spøgelser i sit kloster. Det er en film, der tager sig tid til at opbygge en atmosfære, men i sidste ende er den med vilje langsomme pacing ikke ventetiden værd, og mange publikummer vil uden tvivl føle sig frustrerede over tempoet og i sidste ende slukke.

Anmeldt af Søren Meinertz.

I kølvandet på den spanske borgerkrig, føler den nyudklækkede nonne Hermana Narcisa sig draget til at slutte sig til et lokalt kloster grundet hendes møde med religion ti år tidligere. I 1939 var Hermana nemlig kendt som et mirakelbarn, der kunne modtage beskeder fra Himlen selv. Nu hvor hun er blevet voksen, er hun blevet i tvivl om hun egentlig har overnaturlige kræfter eller om det bare var et produkt af en livlig, barnlig fantasi.

Hun har dog ikke været i klostret lang tid før hun på ny begynder at se syner. Væltede stole, svævende medsøstre og på klostrets vægge og gulve ser hun underlige tegninger, og en af disse forestiller en bøddel som klostrets børn frygter, da de er overbeviste om at hans ånd hjemsøger klostrets gange. Det siges, at når denne ånd skriver dit navn er du forbandet, og efterhånden begynder Hermanas syner at blive mere og mere voldsomme i takt med at virkelighed og drømme smelter sammen, og hun bliver presset ud på kanten af sin forstand.

‘Sister Death’ er uden omsvøb en old-school gyser, der satser på det langsomme, alvorlige og atmosfæriske gys med kun få deciderede skræmmende scener. Min absolutte yndlingsfilm er Stanley Kubricks ‘The Shining’ som også følger denne formel og dette valg er dét som de bedste gysere er gjort af. Desværre er Plaza ingen Kubrick, og for denne anmelder var de forskellige pay-offs bare ikke den første times langsomme opbygning det værd. Filmen er indeholder dog et par effektive gore-momenter, og på trods af førnævnte Kubrick-sammenligning, har Plaza nok talent bag kameraet til at skabe nogle flotte billeder. Det er bare ærgerligt, at filmen er så lang tid om at komme ordentligt i gang.

Når det tredje akt endelig kommer i gang, kommer der også gang i filmen, og den opstiller en ret kløgtig forhistorie til de mange rædsler, men selve klimakset er for letkøbt og billigt til at det for alvor kan redde filmen. Filmens stilfulde fotografering, langsomme pacing der refererer til ældre (og langt bedre) gyserfilm vil uden tvivl begejstre nogle, men samtidig kan denne form for filmstil i sidste også fremmedgøre en del af sit potentielle publikum. Det langsomme gys er tit det bedste, men det kræver fingerspitzgefühl og en vis form for spændingsopbygning, som Plaza desværre ikke besidder helt så meget som mange af sine forbilleder.

‘Sister Death’ er altså en slow-burn gyser, der uden tvivl vil opdele publikum. Den har bestemt sine øjeblikke med sine få scares og blodige scener. Desværre er det for denne anmelders part “too little, too late” når filmen kommer op i gear i det tredje akt.

Se ‘Søster Død‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.