Det populære kortspil ‘Exploding Kittens’ kommer som Netflix-serie
28/11/2023 | FlixfilmProducerne bag ‘Beavis and Butt-Head’, ‘King of the Hill’ og ‘The Office’ har i samarbejdet med Netflix skabt en ny animeret komedieserie for voksne baseret på det populære kortspil ‘Exploding Kittens’.
Serien får premiere i 2024, men allerede nu kan streamingtjenesten løfte sløret for første teaser, som kan ses nederst i artiklen.
Den evige konflikt mellem himmel og helvede når episke proportioner i ‘Exploding Kittens’, når både Gud og Djævlen bliver sendt til Jorden – i kroppen på to halvfede huskatte.
Artiklen fortsætter under annoncen
Tom Ellis (‘Lucifer’) er GodCat – og den ene af de halvfede huskatte, men faktisk er Gud fanget i dens krop.
Foruden Ellis medvirker også Abraham Lim (‘The Boys’), Lucy Liu (‘Charlie’s Angels’), Mark Proksch (‘Better Call Saul’) Ally Maki og Sasheer Zamata i ‘Exploding Kittens’-serien.
Kortspillet, som serien er baseret på, udkom i 2015 og blev hurtigt en verdensomspændende succes og er til dags dato solgt i mere end 25 millioner eksemplar.
Skaberen af spillet, Matthew Inman, har naturligvis også haft en finger med i tilblivelsen af og det kreative arbejde i Netflix-serien, som oprindelig var programsat til at udkomme i år, men som af uransagelige årsager blev skubbet til næste år.
Se ‘Exploding Kittens’ på Netflix Danmark i 2024.