Mystisk bortførelse afdækkes i ‘American Nightmare’ på Netflix
08/01/2024 | FlixfilmStreamingtjenesten Netflix har tidligere haft succes med deres true-crime-dokumentarer, og nu kommer endnu en, som nok skal få rygtemøllen til at gå amok på internettet.
Der er tale om ‘American Nightmare’, som beskrives som virkelighedens pendant til ‘Gone Girl’!
Dokumentarserien, som er i tre dele, har premiere på Netflix den 17. januar.
Artiklen fortsætter under annoncen
‘American Nightmare’ sammenlignes med historien fra Hollywood-filmen ‘Gone Girl’ aka ‘Kvinden der forsvandt’ med Ben Affleck, da politiet hævdede, at de involveredes beskrivelse af begivenhederne var for utroværdig til, at nogen kunne tro på det.
Den 23. marts 2015 blev Denise Huskins og hendes kæreste Aaron Quinn vækket midt om natten af en hjemmerøver. Huskins blev bortført, og hvad der derefter udspillede sig i den skræmmende, forvredne historie, udrulles i ‘American Nightmare’.
Hvorfor virkede ofrene så rolige? Var det hele bedrag?
Historien om Huskins’ forsvinden tiltrak national medieopmærksomhed og viser, at det omfattende, komplekse kriminalretssystem ikke altid er så pålideligt som man går og tror.
Ved at integrere en blanding af afhøringsmateriale og nye interviews afslører den tre-delte dokumentarserie konsekvenserne af vores kulturelle hastværk med at dømme – og hvad der sker, når politiet beslutter, at sandheden ikke kan være sand.
Artiklen fortsætter under annoncen
‘American Nightmare’ er lavet af skaberne bag et andet true crime-hit på Netflix, ‘The Tinder Swindler‘, Felicity Morris og Bernadette Higgins.
Se ‘American Nightmare’ på Netflix Danmark fra den 17. januar.