Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Se første officielle trailer til ‘Avatar: Den sidste luftbetvinger’

Se første officielle trailer til ‘Avatar: Den sidste luftbetvinger’

24/01/2024 | Flixfilm

Efter flere måneder med små teasers er streamingtjenesten Netflix endelig klar til at løfte sløret for den officielle trailer til filmatiseringen af ‘Avatar: Den sidste luftbetvinger’.

Serien, som er på 8 episoder lander på Netflix i februar – nærmere bestemt den 22. februar – og nederst i artiklen kan du se den nye trailer.

Vand. Jord. Ild. Luft. De fire nationer levede engang i harmoni, med Avataren, mesteren over alle fire elementer, som opretholdt freden mellem dem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men alt ændrede sig, da Ild-nationen angreb og udslettede Luftnomaderne, det første skridt taget af ildbændere mod at erobre verden. Med den nuværende inkarnation af Avataren endnu ikke fremkommet, har verden mistet håbet.

Men som et lys i mørket, spirer håbet frem, da Aang (Gordon Cormier), en ung Luftnomade — og den sidste af sin slags — genopstår for at indtage sin retmæssige plads som den næste Avatar.

Sammen med sine nyfundne venner Sokka (Ian Ousley) og Katara (Kiawentiio), søskende og medlemmer af den Sydlige Vandstamme, begiver Aang sig ud på en fantastisk, actionfyldt rejse for at redde verden og kæmpe tilbage mod den frygtindgydende offensiv af Ildherre Ozai (Daniel Dae Kim).

LÆS OGSÅ:   Se trailer til 'The Electric State' med Millie Bobby Brown og Chris Pratt

Men med en drevet Kronprins Zuko (Dallas Liu) besluttet på at fange dem, bliver det ikke en let opgave. De får brug for hjælp fra de mange allierede og farverige karakterer, de møder på deres vej.

‘Avatar: Den sidste luftbetvinger’ er en live-action nytolkning af den prisbelønnede og elskede Nickelodeon-animerede serie, med Albert Kim som showrunner, producent og manuskriptforfatter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Serien produceres af Dan Lin (‘The Lego Movie’, ‘Aladdin’), Lindsey Liberatore (‘Walker’) og Michael Goi (‘Swamp Thing’, ‘American Horror Story’).

‘Avatar: The Last Airbender’ har premiere på Netflix Danmark den 22. februar 2024.




Skriv kommentar