Anmeldelse: ’60 minutter’

‘Sixty Minutes’ prøver at blande real-time intensitet med hårdtslående MMA-action. En interessant kombination, men desværre fejler filmen både som drama og som actionfilm grundet et usammenhængende plot, en utroværdig og hullet konflikt og en ret så uinteressant hovedkarakter.

Anmeldt af Søren Meinertz.

‘Sixty Minutes’ er en tysk thriller, og en bogstavelig kamp mod tiden. MMA-kæmperen Octavio forlader en kamp for at kunne nå sin datters fødselsdag på en time, ellers mister han forældremyndigheden over hende. Desværre får han med denne beslutning også nogle farlige fjender på nakken, og nu starter en nervepirrende kamp igennem Berlin.

Har man set tyske Tom Tykwers nyklassiker ‘Lola’, hvor Franka Potente løb igennem Berlin for at skaffe 100.000 på 20 minutter for at redde sin kæreste, er konceptet set før. Lolas historie havde en lidt mere realistisk tilgang til konceptet – i denne films tilfælde virker det hverken ret plausibelt eller plotmæssigt stærkt nok til at bære en hel film. Så kan man til gengæld håbe, at filmen er fyldt med hårdtslående og intens action, og det er den – til en vis grad.

Først og fremmest kunne filmen have vundet en del på sin intensitet ved at gå all-in på sin ‘real time’- gimmick og rent faktisk lade filmen udspille sig i løbet af de lovede 60 minutter. Der er momenter i denne katten-efter-musen jagt gennem Berlin, hvor du rent faktisk føler presset der hviler på Octavios skulder. Desværre lader det lille ur i hjørnet af skærmen os se, at filmens tid er helt ude af trit med virkeligheden, og derfor er filmen for det meste ret svær at engagere sig 100% i, og ikke mindst troværdigheden i konceptet er svær at sluge.

En anden ting er, at filmens hovedkonflikt ikke holder vand. Det bliver hurtigt gjort klart, at Octavio ikke har været der for sin datter de sidste syv år, så spørgsmålet der melder sig er: Hvorfor nu? Hvorfor sætter han nu alt ind på at være far for sin datter nu? Måske fordi han mister forældremyndigheden, ville en forsvarer af filmen så hævde, men dette fjerner ikke spørgsmålet om hvorfor Octavio nu er villig til at kæmpe sig vej igennem Berlin.

Det kunne være blevet til en fin symbolsk historie om en mands kamp for at være både karrieremenneske og far – og den frygt, der hviler i at skulle stå overfor dette, men sådan forholder det sig ikke for Octavio sættes ikke op som en mand, der elsker sin familie – bortset fra i en eller to scener. Der er dog en håndfuld gode kampscener i filmen undervejs, og selvom de mangler dynamik i koreografien, og derfor bliver en smule trættende henimod slutningen, er de teknisk veludførte, og de flotte skud af Berlin sætter en utraditionel scene for actionen.

Alt i alt er ‘Sixty Minutes’ lidt af en fuser. Dens real-time gimmick mangler troværdighed, og hovedkarakteren er ikke særligt interessant. Et par veludførte kampscener i det flotte Berlin redder seeren fra at falde helt i søvn.

Se ‘60 minutter‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.