Anmeldelse: ‘Avatar: Den sidste luftbetvinger’ – sæson 1

Den kendte tegnefilmserie ‘Avatar: The Last Airbender’ bliver endnu engang fortolket i en stor live action-serie. Den er lidt bedre end den gyselige film fra 2010, men den kan i sidste ende ikke hamle op med den smukke tegnefilmserie.

Anmeldt af Michael Larsen.

Tegnefilmserien ‘Avatar: The Last Airbender’ hører til en af de mest populære af slagsen, da den kørte på kanalen Nickelodeon tilbage midt i nullerne. Den fik en stor fanskare i sin sendetid og bliver stadig betragtet som en af de bedste animationsserier, der overhovedet er lavet.

Sagaen om den heltemodige Aang og hans venners kamp mod ildnationen blev unødvendigt fortolket i live action-formatet med den ringe ‘The Last Airbender’, som var ved at ødelægge M. Night Shyamalans instruktør-karriere på det tidspunkt tilbage i året 2010. Den film bliver stadig omtalt som en af de værste film overhovedet.

Filmen floppede stort, men det forhindrede ikke andre muligheden for at gentage forsøget på ny. Så nu har Netflix i samarbejde med Nickelodeon taget chancen med at bringe det mytiske univers til live med brug af mennesker af kød og blod og masser af computereffekter. Hardcore-fans der er bekendt med tegnefilmserien kender uden tvivl stoffet i forvejen, men for dem der ikke kender det, er lidt om plottet her.

‘Avatar: Den sidste luftbetvinger’ foregår i et asistisk fantasiunivers, der er præget af krig mellem nationer, der hver mester de fire elementer: ild, jord, vand og luft. Ildnationen er den, der er den helt store trussel anført af den sadistiske Fire Lord Ozai (Daniel Dae Kim) der ønsker at herske over alle nationer.

Den der kan skabe balancen i verdenen, er den sagnomspundne avatar Aang (Gordon Cormier) der er en lille dreng fra luftnationen, men han har muligheden for at mestre de tre andre elementer. I selskab med sine nye venner Katara (Kiawentiio) og Sokka (Ian Ousley) tager Aang ud på eventyr for at opnå de mulige evner, mens de bliver jaget nådesløst af den hævngerrige Prins Zuko (Dallas Liu), der forsøger at genvinde respekt og status hos Ozai.

Lad mig her få surheden af vejen her først: Jeg er ret træt af at se animerede værker blive gjort til livløse kopivarer der slet ikke kan kopiere magien og charmen fra originalerne, ligesom Disney har fået den grimme vane med at gøre indenfor de sidste ti år. Men det skal siges at holdet bag den nye live action-udgave af ‘Avatar: Den sidste luftbetvinger’ lader til at have mere respekt for materialet end det førnævnte flop. De har gjort sig umage med at skabe flotte kulisser og finde veloplagte skuespillere der sætter deres præg på de populære figurer.

Til gengæld er de mange effekter meget blandet i deres kvalitet. Nogle fungerer efter hensigten især under de mange fine actionscener, der giver handlingen tiltrængt liv og tempo. Andre effekter virker noget ufærdige, og det skader seriens overordnede look, når mange scener er overbelyst for at skabe illusionen af at være filmet udenfor. Det skaber desværre et falsk udtryk, der tager en ud af historien gang på gang. Alene bare de scener fra den kolde nord ser meget falske ud.

‘Avatar: Den sidste luftbetvinger’ er ikke en total katastrofe, men den formår heller ikke at begrunde sin rettighed om at eksistere udover at drive rovdrift på eksisterende brands, som Hollywood gør hæmningsløst i øjeblikket blot for pengenes skyld. Serien formår ikke at overgå den oprindelige series fantasi og charme, så jeg kan allerhøjst anbefale denne her udgave for de nysgerrige fans der vil undersøge forskellen på de to serier med samme historie. Ellers kan man efterhånden håbe på, at den tåbelige remake-trend dør med et brag, så vi alle kan få nye værker med relevans.

Se ‘Avatar: Den sidste luftbetvinger‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.