Anmeldelse: ‘Nightmares and Daydreams’

Instruktøren Joko Anwar byder med sin antologiserie på vilde historier der leger genrer som science fiction og gys på en spændende måde. Er man til genrefilm fra andre lande, så vil ‘Joko Anwar’s Nightmares and Daydreams’ sikkert falde i ens smag.

Anmeldt af Michael Larsen.

Joko Anwar hører til en af de mest fremtrædende filmskabere af hans generation fra Indonesien. Han slog igennem i midten af nullerne med dystre genrefilm som ‘Dead Time: Kala’, ‘The Forbidden Door’ og ‘Satan’s Slaves’. Dem og andre af Anwars film har været med til, at folk lægger mærke til film fra Indonesien.

Hans seneste projekt er en stor anlagt antologiserie med den lange titel ‘Joko Anwar’s Nightmares and Daydreams’. Bare det at Anwars navn er i selve titlen minder mig om gysermesteren John Carpenters vane med at gøre det samme ved sine film.

Anwars serie lægger flot ud med en ildevarslende titelsekvens, der sætter tonen for dens indhold tilsat et dunkelt og pulserende techno-score. Man får nogle hurtige glimt af de rædsler, de forskellige historier byder på. Det er som at se en heavy metal-udgave af titelsekvensen til ‘The Twilight Zone’!

‘Joko Anwar’s Nightmares And Daydreams’ består i alt af syv historier der er forskellige i forhold til plot, men der er en overordnet sammenhæng som er med til at forbinde dem, men det skal man selv opleve som publikum, for det nævner jeg ikke her. Det første afsnit ‘Det gamle hus’ handler om en mand der er nødsaget til at få sin mor anbragt på et plejehjem. Han plages af dårlig samvittighed og voldsomme mareridt om moren. En aften besøger han plejehjemmet, der viser sig langt fra at være et normalt sted.

‘Den forældreløse’ giver en sær historie om et forældreløst barn der på mystisk vis gør et fattigt par rige på seks dage, men på den syvende dag venter der kaos. ‘Poesi og smerte’ handler om sammenstødet mellem fiktion og virkelighed, idet en forfatter opdager en åbenbaring i form af sin ufærdige romans hovedperson. De tre nævnte historier samt de fire resterende er underholdende eksempler på historier om almindelige mennesker, der havner i ekstreme og overnaturlige situationer.

Det er altid interessant at se, hvordan andre lande gør sig i de genrer, vi er vant til at få i læssevis fra Hollywood. Men hvor de amerikanske film og tv-serier ofte har en meget bestemt traditionel æstetik, har lande som Indonesien måske ikke de helt store budgetter at gøre godt med. Til gengæld giver det dog mulighed for at tænke ud af boksen og dermed en større chance for gysende originalitet. Selv har jeg aldrig stiftet bekendtskab med Joko Anwar og hans filmografi, men efter at have set hans mareridtsagtige serie, får jeg afgjort lyst til at opleve mere fra den kant.

Alle afsnit har en god blanding af jordbunden realisme og surrealistisk gys, hvilket giver nogle heftige kontraster, når de tørner sammen mod hinanden. Overordnet er skuespillet fint, uden der er nogle der skiller sig ud fra mængden. Effekterne kan godt virke noget kunstige til tider, når der er kombineret med de eksotiske miljøer fra virkelighedens Indonesien, men de er heldigvis til at holde ud at se på.

Som altid med antologiserier vil der altid være nogle historier der er bedre end andre med hensyn til deres ideer og forløsningen af dem. Det er også tilfældet med Anwars serie, men den skal trods alt have ros for originalitet. Er man som genrefilm-fan frisk på at udforske film og tv-serier fra andre lande, så er det værd at give ‘Joko Anwar’s Nightmares and Daydreams’ en fair chance.

Se ‘Nightmares and Daydreams‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.