Anmeldelse: ’22 July’

Forrygende, fortræffelig og forfærdelig. Med ’22 July’ leverer Paul Greengrass et barskt drama baseret på virkelighedens norske terrorangreb i 2011. Det slipper han sådan set rigtig godt fra, men filmen lider dog af en alt for lang spilletid, hvilket trækker handlingen i langdrag, og en uinteressant billedside, der mest af alt minder om en nordic noir krimi.

Skrevet af Lars Møller.

At filmatisere de frygtlige angreb, der fandt sted i Oslo og på øen Utøya den 22. juli 2011, er ikke nogen let opgave, men det er heller ikke første gang, at Paul Greengrass prøver kræfter med virkelighedens ondskab. Det har han tidligere gjort i film som ’United 93’ og ’Captain Phillips’. Og man mærker da også en vis selvsikkerhed fra Greengrass’ side, der starter ’22 July’ med en gennemgang af både eksplosionen i det centrale Oslo og skyderiet på Utøya, der tog livet af mange unge mennesker, der deltog i en sommerlejr. Filmen er optaget on location med norske skuespillere, der er blevet pålagt at tale engelsk (med norsk accent), hvilket giver filmen et bevidst internationalt præg.

Som nævnt ligger filmen ud med to planlagte terrorangreb begået af den højreekstremistiske Anders Behring Breivik. Som seer bliver man vidne til en forfærdelig detaljeret gennemgang af Breiviks færden på Utøya og de unges pludselige kamp for overlevelse. Vi følger den unge Viljars kamp for at redde sit og sine venners liv. En kamp der næsten ender fatalt, da han bliver skudt flere gange. Viljar overlever mirakuløst og står nu foran en lang rehabilitering, som følgerne af Breiviks forsøg på at dræbe ham.

Angrebene og de efterfølgende konsekvenser for de unge og deres forældre er noget af det stærkeste, jeg længe har set. Selvom man endnu ikke har udviklet et forhold til Viljar, hans bror Torje eller deres forældre, bliver man grebet af den håbløshed og forfærdelse, de alle gennemgår i denne tragedie. Det er forrygende skuespil fra Viljas forældre i scenerne, hvor de endnu ikke ved om deres søn er levende eller død. Især Viljas mor, stærkt spillet af Maria Bock, kommer på prøve, da hun som Svalbards borgmester må droppe alt for at være hos hendes søn.

Også Breivik spillet af Anders Danielsen Lie brillerer fra filmens begyndelse med en intens følelsesløshed, der er uhyggeligt lig, hvad man så hos den virkelige Breivik i fjernsynet under den efterfølgende retssag. Her skal også nævnes Breiviks advokat Geir Lippestad, spillet af Jon Øigarden, der gør det fremragende som ufrivillig forsvarer for Norges mest hadede mand.

Greengrass udnytter den norske tragedies stærke præg og skaber medrivende film – hvert fald i filmens første to akter. Det tredje og sidste akt er også filmens længste. Filmens store detaljerigdom bliver desværre dens største svaghed, da Viljars kamp tilbage til livet trækkes i langdrag med depressive samtaler og en selvmordstur på snescooter i Svalbard. Fortvivlelsen som Viljar, Torje og de andre ofre lever med, bliver gang på gang understreget, hvilket gør filmen en smule dvælende, når man har en spilletid der løber helt op på 2 timer og 23 minutter. Der bliver dog leveret nogle stærke scener fra Breiviks retssag.

Visuelt er der ikke meget at komme efter i ’22 July’, der bevidst holder sig i grålige nuancer det meste af spilletiden. Mange scener ligner til forveksling noget, der er hevet ud af en nordic noir krimiserie. Man må gå ud fra, at Greengrass bliver i de triste farver på grund af filmens tragiske omdrejningspunkt. Det kunne dog have klædt filmen med lidt mere lys – især scenerne i Svalbards bjergede, snehvide landskab.

Der er ingen tvivl om at ’22 July’ i sin første time er stærk og medrivende, men den sidste halvdel ender med at være for langsommelig og der bliver trådt vande i flere storylines – særligt Viljars genoprejsning som menneske. Men når filmen brænder igennem, mærker man det virkelig, og scenerne lige efter angrebet på Utøya fremkalder følelsesmæssige reaktioner, og det er endda uden, at man har nået at opbygge et forhold til karaktererne. Med denne film glorificerer Paul Greengrass hverken Breivik eller de voldsomme handlinger, han udsætter ofrene for. Og dét er vigtigt i en film, der behandler en så grufuld historie som denne.

Se ‘22 July‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.