Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘A Fall from Grace’

Anmeldelse: ‘A Fall from Grace’

19/01/2020 | Flixfilm

a fall from grace anmeldelse film danmark netflix

Med grinagtigt melodrama, ultratynde karakterer og et helt vanvittigt, publikumsfornærmende og ufrivilligt komisk klimaks, er Tyler Perry godt på vej til at have lavet én af det herrens år 2020s værste film.

Skrevet af Søren Meinertz.

Tro det eller ej. I USA er Tyler Perry faktisk lidt af en superstjerne. Hans filmserie med hans ”Big Momma”- inspirerede Madea, har efterhånden indtjent mange hundrede millioner. Samtidig specialiserer han sig også i lægeromansthrillere med, grundet mandens overbevisning, religiøse overtoner … og nå ja, så er han fuldstændig talentløs.

Filmen omhandler den midaldrende Grace, der er blevet arresteret for mordet på sin mand. Den unge advokat, Jasmine, får til opgave at slå en handel af med anklageren, da Grace har alle intentioner om at kende sig skyldig. Laaaaaaangsomt, får vi dog åbnet op for Graces motivation for at slå sin noget yngre mand ihjel, og Jasmine påtager sig ene og alene opgaven at rense Graces navn. En opgave, der munder ud i et af de mest himmelråbende klimaks, jeg længe har set … og ikke på den fede måde… og så alligevel. For underholdt var jeg; bare nok ikke på den måde, som den gode Perry har forstillet sig.

A Fall from Grace netflix

Der er mange ting at snakke om når man skal anmelde en film af Tyler Perry. Jeg er dog blevet indviet i hans måde at lave film på via flere, amerikanske YouTube-anmeldere, og vi skal ikke mange sekunder ind i filmen før jeg opdager den første filmtekniske fadæse. En kvinde står på et tag, mens en betjent prøver at tale hende ind, og synet af en politihelikopter får åbenbart kvinden til at kaste sig ud, mens filmen langsomt fader ud og viser titlen. Det her er hvad man ville kalde ”the inciting action” eller indledende hændelse, og hvis du skal starte så hårdt ud, så har det også bare af at blive brugt til noget i scenen efter … men vi skal faktisk 20 minutter ind i filmen, før betjenten får det sagt til sin kone, som er Jasmine. Og det eneste, vi hører er:
“I saw a woman jump from a roof last night… but I´m allright.”

Herefter vender vi tilbage til Jasmines kvabbelser om at være advokat, og hændelsen bruges ikke til noget, før i filmens sidste 10 minutter. Tyler Perry kan altså ikke engang håndtere basalt lægeromansmelodrama uden at det bliver akavet. Således er der mange andre fortællertekniske fadæser filmen begår. Et overforbrug af flashbacks, kluntet dialog, der starter med ”As you know…” (hvis vi ved det, hvorfor fortæller du os det så?), grumt kiksede forsøg på plot-twists, der går efter at chokere publikum, men i stedet har samme dramatiske punch som at se Gøg og Gokke smide lagkager i hovedet på hinanden, og tonedøv klipning, der får filmen til at skifte stemning så hurtigt, at du risikerer at få piskesmæld.

A Fall from Grace film

Og alligevel morede jeg mig igennem hele fejemøget, fordi Perry er SÅ overbevist om sine egne evner bag kameraet og tager alting 100% seriøst (han medvirker endda selv som Jasmines konstante brokkehoved af en chef). Karakterernes udvikling er så karikeret og entydigt ensidet (enten er du en god, gudfrygtig kvinde eller også er du en dæmonisk sadist) og lugter langt væk af Perrys puritanske værdier. Men den bedste er alligevel Graces mand, der får fra elskelig til karikeret sadist, der ville gøre enhver hustruvoldsudøver misundelig. Eller Jasmines politihusbond, som tilsyneladende kun eksisterer i filmen for at lire klicheer af og undervejs vise sig som at være verdens værste politimand … Eller…

Skuespillet er også halvhjertet. Crystal Fox gør ellers, hvad hun kan i rollen som Grace, men rollen er så ubehjælpsomt dårligt skrevet. Den bedste er klart Phylicia Rashad, der giver den som Graces bedste veninde.

‘A Fall From Grace’ er en vanvittigt dårlig film, der er håbløst iscenesat, indeholder flere stemningsskift end en depressionsramt Bertel Haarder og med så fantastisk mangel på basal plot-logik og dramaturgi, at man undrer sig over, hvordan fanden denne film er blevet godkendt.

Hvis ”so bad they have to be seen”- film er din kop te, så kan du måske, ligesom undertegnede anmelder, få noget sjovt ud af den … ellers kan du snildt skippe denne filmiske møgbunke.

Se ‘A Fall from Grace‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.




Skriv kommentar






Netop tilføjet på Netflix

En Broadway-danserinde vil redde sine forældres lille natklub i provinsen og opfører en julerevy – hvor hun møder en mand, der kan alle de rigtige trin.

20/11 Vores verdenshave (Sæson 1)
(Sæson 1)

Oplev livet under havets overflade i denne utrolige dokumentarserie, der udforsker hvert af Jordens fem oceaner.

20/11 Tilbedelse (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da en 16-årig pige forsvinder, dukker der hemmeligheder op, som chokerer et lille lokalsamfund, mens venner og familie forsøger at rekonstruere hendes sidste færden.

Denne undergravende dokumentar afsløre de tricks, som brands bruger for at holde deres kunder forbrugende – og den reelle indflydelse, de har på vores liv og verden.


Se alle nye film og tv-serier