Anmeldelse: ‘A Family Affair’

Netflix’ komedie kunne bruge en omgang i mikroovnen.

Anmeldt af Emil Andersen.

Der er en lang tradition i film, der omhandler folk, der laver film, hvor de falske film er designet til at se så falske ud som muligt. Vanvittige trailers i ”The Holiday”, sci-fi-cowboy-actionspektaklet i “The Fall Guy” og Arnold Schwarzenegger-metakomedien “Last Action Hero” har evnen til at få den rigtige film, vi ser, til at se lidt bedre ud i sammenligning.

Så når det i den nye romantiske Netflix-komedie afsløres, at filmstjernen Chris Cole (Zac Efron) – som lige er begyndt at date moren til sin personlige assistent (Joey King) – engang har spillet med i en film, der hedder “Beneath the Sea”, om usynlige zombier, der forvandler din hjerne til alger, er det et dårligt tegn, at det lyder meget mere underholdende end den film, vi rent faktisk ser. “A Family Affair” har en affære, ja, og den har bestemt en familie, men den er ikke nogen A-film.

Cole er en uvidende hovedrolleindehaver. Han er så ude af trit med virkeligheden, at han ikke har været i en købmandsbutik i årtier og beder sin assistent Zara om at beskrive den for ham. Zara kan forståeligt nok ikke udstå manden. Hun kan heller ikke udstå manuskriptet til hans seneste superhelteopfølger, “Icarus Rush 4”, som beskrives som “Die Hard” møder “Miracle on 34th Street” med et plot, der minder så meget om Amazons kommende Dwayne Johnson/Chris Evans-komedie “Red One”, at det næsten lyder, som om Netflix – der lavede “A Family Affair” – forsøger at starte en offentlig fejde.

Cole driver Zara til vanvid med sin velhavende virkelighedsfjernhed, så hun siger op og tager hjem til det store palæ, hvor hun bor sammen med sin mor, Brooke (Nicole Kidman), en Pulitzer-prisvindende forfatter. Da Cole forsøger at få hende tilbage, møder han Brooke, og de finder sammen. Det går så hurtigt, at da Zara kommer hjem, ser hun sin mor og sin chef have hektisk sex.

Filmen, som er skrevet af Carrie Solomon, er en gammeldags romantisk komedie med et godt koncept og (til sidst) et juletema. Den er instrueret af Richard LaGravenese som har bygget sin manuskriptforfatter- og instruktørkarriere på følelsesladede fortællinger om intimitet. Det er en film, der ikke kan beslutte, om den vil være en rigtig romance eller en cheesy romance, og “rigtig romance” vinder med nød og næppe. Halvvejs inde i “A Family Affair” er der en montage, hvor Cole og Brook går lange ture på stranden og spiller backgammon sammen. Og den montage, hvor fjollet den end er, gør større indtryk end alle de latterlige scener, hvor Cole spiller med i “Icarus Rush 4”, fordi filmen er fast besluttet på ikke at tage “Icarus Rush” alvorligt, men fast besluttet på at få os til at tro på, at Brooke og Cole – to mennesker, der er adskilt af to årtier og to meget forskellige (men lige så velhavende) liv – faktisk kunne falde for hinanden.

Carrie Solomons manuskript fortjener ros for i sidste ende at anerkende, at Zara er lige så selvcentreret og egoistisk som sin chef, hvilket er en smule følelsesmæssig ærlighed, der klinger sandt i en ellers irriterende falsk filmverden. Men selv de oprigtige følelser i “A Family Affair” føles mærkeligt fordi resten af filmen er så uoprigtig i næsten alle andre henseender.

På trods af en stjernebesætning og en dejlig præstation af Joey King er A Family Affair lige så rodet som de modstridende professionelle og personlige forhold, den skildrer. Et indviklet og overfladisk manuskript og en gabende instruktion formår ikke at levere karakterindsatser, der er værd at stå bag. Endnu værre er det, at Nicole Kidman og Zac Efron ikke formår at genskabe den varme, de tidligere har skabt i The Paperboy fra 2012, så den “romantiske” del af denne “romantiske komedie” føles i bedste fald lunken.

Se ‘A Family Affair‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.