Anmeldelse: ‘Apollo 10 1/2: A Space Age Childhood’
04/04/2022 | Flixfilm
Rumfart og barndomsminder bliver skildret her i ‘Apollo 10 1/2: A Space Age Childhood’ med animeret poesi. Det er et sandt kærlighedsbrev til barndommens magi og det epokegørende rumkapløb.
Skrevet af Michael Larsen.
Uanset om man er interesseret i rumfart eller ej, så er der noget dybt fascinerende ved det store rumkapløb i 1960’erne. Den fascination har jeg selv haft siden barndommen, og det har instruktøren Richard Linklater såmænd også. For i hans nye film, den animerede ‘Apollo 10 1/2: A Space Age Childhood’ leger Linklater med sine barndomsminder fra dengang, hvor USA og Rusland kæmpede om, hvem der kunne nå at komme til Månen først.
Men man skal ikke forvente en tro gengivelse af de historiske begivenheder i filmen, da historien fortælles ud fra manden Stans livlige og fantasifulde tilbageblik, hvor han dengang som lille dreng blev rekrutteret af NASA til at hjælpe dem med deres rummission!
Artiklen fortsætter under annoncen
Det lyder både skørt og historisk set forkert, men selv en skeptisk historiker må kunne se det sjove i denne her tilgang. Det svarer nærmest til de fabelagtige fortællinger, hovedpersonen i ‘Big Fish’ fortalte til sin søn.
Det skal dog siges at ‘Apollo 10 1/2: A Space Age Childhood’ også fanger de virkelige perspektiver fra de real life-astronauter, så filmen er ikke bare total fantasi. Det er Jack Blacks gode og karismatiske fortællerstemme der guider os publikum ind i de her barndomsminder, der er fortalt med en episodisk struktur, hvor man får et godt indblik i kulturen fra et USA der var splittet mellem optimisme og pessimisme.
Richard Linklater har tidligere lavet fantastiske film som ‘Boyhood’ og ‘Before’-trilogien med Ethan Hawke og Julie Delpy, men han har også lavet opsigtsvækkende arbejde inden for animation.
Med brug af den særlige rotoscoping-teknik hvor man filmer rigtige mennesker og dernæst gør dem til animerede figurer, skabte Linklater unikke film som den drømmeagtige ‘Walking Life’ og ‘A Scanner Darkly’ – en visuel original filmatisering af Philip K. Dicks roman af samme navn. Linklater samarbejdede med animation-supervisoren Tommy Pallotta på begge film, og vedkommende er tilbage igen med lignede filmmagi med ‘Apollo 10 1/2: A Space Age Childhood’.
Artiklen fortsætter under annoncen
Linklater ville oprindeligt lave sin seneste film som en almindelig live action film, men han følte at det ville give bedre mening med animation, da filmen henter meget visuel inspiration fra de tegnefilm, der var fremme dengang i fjernsynet. Rotoscoping-teknikken er med til at genskabe fortiden og scenerne ude i rummet på fantastisk vis, som ville være svært at gøre i virkelighedens verden med hensyn til de små budgetter i dagen. Det er nok ikke alle der vil finde den her animationsstil spændende at se på, men det er med til at give filmen et unikt look der føles originalt.
‘Apollo 10 1/2: A Space Age Childhood’ er en smuk sammenblanding af animation og dokumentar fortalt med et fiktivt twist, der er gjort med charme. På mange måder fortsætter Linklater med at udforske temaer fra sine tidligere film som eksempelvis ‘Boyhood’, men han formår at gøre det friskt uden følelse af genbrug. Det er godt at se ham lege med animation på sin egen personlige måde igen, og det er han velkommen til at gøre igen i den nærmeste fremtid.
Se ‘Apollo 10 1/2: A Space Age Childhood‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.
