Anmeldelse: ‘BigBug’

Jean-Pierre Jeunets første film i mange år er en rablende skør satire om vores maniske behov for teknologi. Satiren kunne være mere original, men filmens skøre robotverden er forrygende og sjov at opleve.

Skrevet af Michael Larsen.

Instruktøren Jean-Pierre Jeunet er en af fransk films store originaler og er hovedsageligt kendt for feel good-mesterværket ‘Den fabelagtige Amelie fra Montmartre’ der er en af de største franske filmsucceser nogensinde. Han startede ud med de unikke visuelle værker ‘Delicatessen’ og ‘De fortabte børns by’ sammen med illustratoren Marc Caro og lavede senere hen den fjerde Alien-film ‘Alien Resurrection’, den smukke krigsfilm ‘En lang forlovelse’ og komedien ‘Micmacs’. Jeunets sidste spillefilm var familiefilmen ‘The Young and Prodigious T. S. Spivet’.

Science fiction-filmen ‘Bigbug’ er Jeunets første film i snart ti år, og han har forsøgt at lave den i tre år, men ingen ville hjælpe ham med finansiering, lige indtil Netflix ringede og sagde ja. ‘Bigbug’ er et morsomt syn på teknologi og os menneskers konstante behov for det. Filmen finder sted i år 2050 og foregår i et parcelhuskvarter, hvor de rige nyder gavn af deres robotter der gør det svære arbejde for dem.
Men en dag går der kuk i udviklingen af nyt kunstigt intelligens, og de trofaste robotter spærrer deres ejere ind i deres hjem for at beskytte dem. Det bliver startskuddet på et besynderligt dommedagsscenarie for menneskeheden og på spørgsmålet om forskellen på mennesker og robotter.

Ovenpå en række dystopiske sci fi-film på stribevis fra Netflix er der noget befriende kulørt og skørt ved ‘Bigbug’. Den farverige scenografi i filmen kæmper om ens synssans, mens man bliver underholdt af de besynderlige påfund fra Jeunets finurlige hjerne. Det er første gang i mange år at han slår sig løs i science fiction siden ‘Alien Resurrection’, og det har været savnet i langt tid, da han startede sin karriere med den genre.

Som satire kommer ‘Bigbug’ ikke med noget rystede nyt kritik om brug af kunstig intelligens trods nogle sjove indslag, hvor mennesker bliver dybt ydmyget af de onde robotter. De spilles alle sammen af François Levantal der virkelig kan sælge det morsomme og det skræmmende på samme tid med sine store øjne og tænder!

Filmens bedste skuespiller er ubetinget Claude Perron i rollen som robot- husholdersken Monique. Det er simpelthen forrygende patominespil kombineret med sjove effekter, når hun er i fokus. Faktisk er hun og de andre robotter filmens mest interessante figurer, og de scener hvor de prøver at forstå deres ejeres komplicerede følelsesliv er gode. Særligt sjovt er det når de prøver humor med total mangel på situationsfornemmelse og hvad erotik kan!

Selve filmens fremtidsunivers er begrænset til huset, mens der popper skærme op der viser glimt af omverdenen. Så det er som at opleve et særpræget kammerspil komplet med digitale effekter, vanvittigt overspil og kinky humor. ‘Bigbug’ er ikke Jeunets helt store comeback, men det er godt at se den skæve auetur stadig kan trylle og underholde med fantasifulde universer, som han har gjort det førhen.

‘Bigbug’ er et dejligt friskt alternativ til det voksende dystopiske sci fi-filmmarked, som er meget ensformige i form og indhold. Jeunet går nærmest folkekomedie-ruten med robot-emnet og hans film er bestemt ikke bleg for at være bizar og fuld af farver. Forhåbentligt går der ikke for mange år igen, før Jeunet kommer noget nyt igen, og måske med et værk der kan nå større højder end den ellers fornøjelige ‘Bigbug’.

Se ‘Big Bug‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.