Anmeldelse: ‘Bionic’

‘Robocop’ møder ‘Alita: Battle Angel’ i Netflix’ brasillianske sci-fi actionfilm. Desværre er de interessante elementer som filmen tager op, set behandlet meget bedre i dusinvis af andre film.

Anmeldt af Søren Meinertz.

Vi befinder os i 2035, hvor vi møder Maria, der træner hårdt for at blive den næste stjerne indenfor løbesporten – ligesom sin mor. Dette ændrer sig dog, da robotbaserede lemmer, som slår menneskelige lemmer med adskillige længder, bliver hverdag. Marias søster bliver tildelt et par af disse, og bliver den næste store atlet mens Maria må leve i sin søsters skygge. Da den kriminelle Heitor får et godt øje til Maria, og iscenesætter et ”uheld” hvilket gør Maria til en kandidat til at få tildelt sine egne mekaniske lemmer, eskalerer hele situationen.

Problemet med ‘Bionic’ er, at den aldrig rigtig bliver interessant. Filmen minder til forveksling Neil Blomkamps langt bedre ‘Elysium’, der legede med lignende idéer og var langt bedre til at eksekvere dem. Du har set det hele før, og hvad værre (eller bedre) er, at du formentlig har glemt filmen før rulleteksterne kører. Filmen sætter sig mellem to stole: På den ene side, vil den være et følsomt sportsdrama og på den anden side en heftig actionfilm, hvilket resulterer i, at den ikke lykkedes særlig godt med nogen af dem.

Ligeledes er det ikke effekterne, der er problemet i ‘Bionic’, som visse steder er ret gode. Det er mere måden som de er håndteret på. Det føles aldrig 100% ægte, men robotagtigt på alle de forkerte måder. Hvad værre er, forsøger filmen at kopiere Zack Snyders genkendelige slow-motion stil i håbet om, at det vil få alting til at tage sig bedre ud. Det ender med det modsatte resultat, og afslører i stedet hvor kluntet det hele er sat sammen – både narrativt og håndværksmæssigt – hvilket endnu engang understreger, at filmen aldrig helt føles som sin egen, men mere som en billig af mange bedre films enkelte dele.

Nogle af ideerne er gode, som f.eks. at folk med de robotlemmerne kan risikere at ende i koma, hvis de presser sig selv. Desværre er de implementeret på en ret klodset måde, og i stedet for at bruge ideerne på at udforske karakterernes psyke, føles det mere som et halvhjertet forsøg på at skabe spænding, hvor der ellers ikke er nogen at finde.

Du ved stort set hele tiden, hvordan hele filmen ender, og selv om den forsøger at slutte filmen med en tragisk overtone, hænger det bare i luften som en ballon ikke nok luft til for alvor at stige til vejrs. Filmens kerne om de to søstre, der finder ud af at de måske har mere til fælles end de troede, bliver glemt i et virvar af det kunstige sci-fi plot, der omgiver dem. Filmens brug af voice-over er ydermere ret belastende, og virker også som en måde hvorpå at lappe hullerne i historien.

‘Bionic’ er en sci-fi film, der intet nyt har at sige om hverken sindet, kroppen eller sjælen. Den ender som en kedelig kopivare af mange andre og bedre films bedste dele.

Se ‘Bionic‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.