Anmeldelse: ‘Bloodhounds’ – sæson 1

Ny koreansk Netflix-serie er konsekvent i sin udstilling af griske pengemænd og har nogle rigtigt gode action scener, men er også alt for lang i forhold til plottet og kunne nemt have været en to timers spillefilm.

Anmeldt af Søren Meinertz.

Corona-pandemien skabte grobund for historier om hvordan vi som mennesker kan få vores liv vendt på hovedet af kræfter, der er ude af vores hænder. ‘Bloodhounds’ finder sted I 2020, navnlig under corona-pandemien og handler fundamentalt set om hvordan menneskers drømme bliver smadret af griske pengemænd, der låner penge ud til folk på et tidspunkt hvor de har allermest brug for hjælp; kun for at ende i bundløs gæld.

Vi stifter bekendtskab med Gun-woo og Woo-jin; to tidligere soldater der nu er blevet talentfulde boksere, der møder hinanden under en publikumsløs bokseturnering. De er begge to meget charmerende, og deres blomstrende venskab er med til at give serien en følelse af håb. Gun-woos mor har lånt penge via det lyssky pengelånsfirma Smile Capital, og de to venner bliver ansat hos den velmenende milliardær Choi for at komme ind i verden af suspekte pengelån.

De får til opgave at være bodyguards for Chois adoptiv-barnebarn, der tilfældigvis er i gang med sin egen efterforskning af Smile Capital og dennes leder Kim Myeong, og de tre sætter gang i en efterforskning for at afsløre disse finansielle rovdyr.

Dette er stort set plottet, der spænder sig over de otte timer serien varer. Der sker ikke meget mere på den sort/hvide karakterfront, og derfor føles mange momenter af samtlige afsnit som om at manuskriptforfatterne har kæmpet med at få spilletiden op på den magiske time. Derfor bruges der meget krudt på ligegyldige scener, hvor karakterernes grundlæggende godhed eller ondskab konstant hamres fast med syvtommersøm.

Men ‘Bloodhounds’ er først og fremmest en serie, der lever og dør på sine actionscener, og her er der heldigvis kælet for detaljerne; hvad end vi snakker om biljagter eller kampscener er koreografien altid god, og man kan mærke, at holdet bag har gjort deres ypperste i disse scener.

Om man finder vellavet action som en god nok undskyldning til at komme igennem alle otte afsnit, var undertegnede altid underholdt. Også selvom jeg kan medgive at historien er alt for lang i forhold til plottet, og at seriens post-corona sociale tematik engang imellem falder lidt til jorden.

Nogle publikummer ville kunne lide det, og andre vil ikke. Det er selvfølgelig altid tilfældet, men i dette tilfælde er det endnu mere sandt, når ens serie ikke har masse-appel som f.eks. sidste års ‘Squid Game’. Den er overfladisk spændende i stedet for kompleks, og går mere efter de rå følelser frem for de mere underliggende. Den er måske ikke det ‘knockout’ som seriens skabere måske forventede, men hvis du går med på præmissen og kan lide serier med ufiltrerede helte og skurke, tilsat en god portion action og kommentarer om pengemænds griske natur… ja, så er der en solid omgang underholdning i vente. Selvom den nu havde gjort sig bedre som spillefilm fremfor serie.

Se ‘Bloodhounds‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.