Anmeldelse: ‘Bright’
21/12/2017 | Flixfilm
Will Smith og Joel Edgertons fine samspil og hints af tidssvarende samfundssatire er blandt de bedste ting ved ‘Bright’, der ellers har nogle friske idéer med sit alternative fantasyunivers. Men typiske actionscener og en kedelig skurk hindrer filmen i at blive for alvor unik.
Skrevet af Michael Larsen.
Instruktøren David Ayer er kendt for hårdkogte actionfilm tilsat rå vold og heftig brug af f-ordet. Før han instruerende egne film, skrev han den intense ‘Training Day’. Senere lavede Ayer på egen hånd det gode politidrama ‘End of Watch’ og sidste år kom han med den skuffende ‘Suicide Squad’, der gjorde ikke den store forskel for DC Comics-filmuniverset. Med den dyreste Netflix-satsning til dato med 90 millioner dollars i budgettet har Ayer nu lavet ‘Bright’ efter manuskript af Max Landis, der skrev den anderledes superheltefilm ‘Chronicle’ og han er søn af instruktøren John Landis (‘En amerikansk varulv i London’ og ‘Blues Brothers’).
‘Bright’ forgår i et parallelunivers hvor menneskeheden lever sammen med orker, feer, elverfolk og andre fantasy-væsner. Det bliver fint illustreret i filmens åbningssekvens med graffiti, hvor man ser orkernes fremmarch i Los Angeles´ kriminelle underverden og elverfolkets dyrkelse af deres mørke herre kendt som ‘The Dark Lord’.
Den hårdkogte politimand Daryl Ward (Will Smith) kommer tilbage til arbejdet efter at have overlevet en nær fatal skudepisode. Ovenpå den oplevelse har han meget lidt tillid til hans makker Nick Jakoby (Joel Edgerton), der er den første ork-politimand overhovedet. Nick nåede nemlig ikke at dække Daryl den dag og det husker Daryl kun alt for godt. Daryl ønsker en ny makker, men på grund af vigtigheden af at have en ork i politistyrken, får han afslag. Så tilliden skal bygges op forfra mellem det umage makkerpar.
Snart er de havnet i en vild situation, hvor de må beskytte elverpigen Tikka (Lucy Fry) der er på flugt fra en ond gruppe af elverfolk anført af den nådesløse Leilah (Noomi Rapace). Tikka er i besiddelse af en tryllestav, som Leilah vil bruge for at få hendes mørke fyrste frem til menneskehedens verden. Rygterne om tryllestaven får andre ind i jagten efter den. Så ikke alene har Daryl og Nick elverfolket efter sig, men også gangstere og korrupte politifolk…
At se ‘Bright’ er som at se ‘Ringernes Herre’ møder ‘Cops’, hvilken garanti er den måde, Landis solgte filmen på. Det er ret sjovt at se velkendte fantasy-elementer på en forfriskende måde. Der er en snert af aktuel samtidssatire i filmen, når ork-betjenten Nick bliver udsat for racisme af sine grove kollegaer og når Ward smadrer en irriterende fe og siger: ”Fairy lives don´t matter!” Den første time af ‘Bright’ er spændende og frisk, men ligeså snart tryllestav-jagten går ind, så forsvinder de satiriske muligheder i historien. I stedet kommer de sædvanlige action-traditioner ind i billedet og så går der business as usual i det med Hollywood-mekanik på autopilot.
At følge to betjente i aktion er ikke nyt fra David Ayers hånd. For han genbruger groft sagt sine tricks fra netop ‘End of Watch’ uden at opnå samme hårdtslående effekt. Heldigvis er samspillet mellem Smith og Edgerton godt og deres uoverensstemmelser giver ‘Bright’ noget tiltrængt dramatik. Edgerton formår fint at spille sig igennem det uoriginale ork-makeup, mens Smith kører sikkert på old school ‘Bad Boys’-rutinen. Endnu engang er det utroligt at se Hollywood spilde Noomi Rapaces talent. Det er ellers fedt at se den tidligere Lisbeth Salander sparke røv, men hendes skurk er desværre bare alt for kedelig. ‘Bright’ er flot at se på og Ayer gentager den visuelle stil fra ‘Suicide Squad’, hvilken giver ‘Bright’ en dejlig rå tegneserie-stemning.
‘Bright’ kunne have været en unik genreblanding mellem fantasy og krimi med spændende ideér under overfladen, men den ender som en decideret fuser også selvom Smith og Edgerton gør deres bedste med deres fine ping pong-spil. Der er ellers rige muligheder for at udforske det skæve univers, men i stedet går ‘Bright’ i stå med rutinepræget action med tilhørende bulder og brag. Så selvom der er en tryllestav i plottet, er ‘Bright’ knap så magisk.
Se ‘Bright’ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Jeg synes, denne anmeldelse bærer præg af en noget træt og uoplagt skribent, der ikke formår at sætte pris på en film, hvis formål først og fremmest er underholdning. Jeg var selv meget underholdt af filmen, og når anmeldelsen samtidig er spækket med grammatiske fejl, har jeg lidt svært ved at tage dens konklusion særligt alvorligt. At kalde denne film “en decideret fuser” er efter min mening en uovervejet/letpåklistret påstand blandt mange, og jeg har ikke stor tillid til at Michael Larsen har set den med et åbent sind. Jeg vil derfor opfordre alle interesserede til ikke at lade sig afskrække, for Bright er en rigtig udmærket popcornfilm med en veltænkt præmis, en visuel udførelse i topklasse og et hovedrollepar med fed kemi og den karisma man altid kan forvente fra Will Smith.
Og btw: Orker er orker… Hvis du synes, makeuppen er uoriginal, har du ikke forstået pointen. Hvis præmissen er at blande to velkendte universer sammen, giver det ikke mening at gentænke nogen af delene…
????
Hvad Emil Fogh skriver!
Personlig må jeg sige, at denne film er utrolig u-inspirerende, jeg føler ikke at den præsentere det potentiale som filmen ellers beskrives med omkring dens beskrivelser på internettet´s forskellige film-databaser.
Jeg synes den når for lidt ind til selve historien og har travlt med for mange andre ting, som skal flettes med ind omkring “hoved-historien”.
Bright er ikke en film man kan sætte på, og nyde imens man går og laver andre ting da den er for detalje-orienteret, og omvendt ikke en film man kan side og fordybe sig i, da den ikke gør dens “headlines” færdige, jeg husker en enkelt scene hvor der bliver slået en alf ud, som det eneste undeholdende lyspunkt i filmen som de vælger at kalde “action” trods mangel på samme.
I mine øjne burde den have været tjekket igennem af et større publikum og filmfolk for enkelte fejlrettelser, der kunne have forbedret filmen markant. Jeg tror ikke 2´eren vil få nået nær samme “succes” da folk nu kender til originalen på både godt og ondt.
Dette skulle da kun være fordi man er “forblændet” i en skuespiller af den størrelse som Will Smith har opnået, optræder i en hovedrolle 🙂