Anmeldelse: ‘Bytte’

Samisk rensdyr drama lugter mere af dokumentar end fiktion.

Anmeldt af Emil Andersen.

Netflix-dramaet ‘Bytte’ aka ‘Stolen’ er den svenske filmskaber Elle Márjá Eiras debut som instruktør. Baseret på romanen af samme navn af Ann-Helén Laestadius følger filmen en ung samisk kvinde, Elsa, som forsøger at stoppe de konstante angreb på familiens rensdyr fra beboerne i den nærliggende landsby. Men det er tydeligt, at den er til for at fremme et budskab snarere end at fortælle en historie.

Da Elsa kun var ni år gammel, så hun sin nabo Robert Isaksson dræbe hendes yndlingsrensdyr. Skrækslagen forblev hun tavs om gerningsmanden, da hendes far tog hende med for at afgive forklaring til politiet. Et årti senere vogter Elsa rensdyr sammen med sin far og bror, Mattias.

At følge i sin fars fodspor er noget, Elsa har ønsket at gøre, siden hun var lille. Men familien er nu i tvivl om, hvorvidt de skal blive ved med at bo i området og vogte rensdyr på grund af den øgede fjendtlighed mod samerne og åbningen af en ny mine, der truer deres levebrød. For landsbyboerne betyder minen flere jobs og økonomisk fremgang. Men samerne er bekymrede for, at det vil få ødelæggende konsekvenser for deres dyrs velfærd.

Politiet efterforsker sjældent drabene på rensdyr og rapporterer blot dyrene som “stjålne”. Lokalsamfundet beskylder samerne for at dræbe deres rensdyr for at kræve kompensation fra den lokale regering. Midt i de øgede gnidninger fortryder Elsa, at hun ikke meldte Robert til politiet for alle de år siden, og hun bebrejder sig selv for de fortsatte angreb på sit folks rensdyr. På den anden side risikerer Elsas insisteren på at blive mere højrøstet mod den måde samerne behandles på i regionen, at gøre tingene værre for samfundet.

‘Stolen’ er et godt præsenteret drama, der udspiller sig i den smukke natur i Sveriges nordligste region. Filmen har masser af billeder af de snedækkede bjergområder og nordlyset. Den præsenterer også scenerne med rensdyrhyrder med de forklarende detaljer, man forventer af en dokumentarfilm.

Filmens pædagogiske hensigt forstærkes yderligere af scener, hvor personerne helt tilfældigt diskuterer detaljer om hierarkierne i de samiske samfund, deres historie og deres nuværende kampe mod det ”normale” samfund. Selvom meget af det er fascinerende, føles det hele lidt for meget som skoleundervisning uden nok historie til at få seeren til at investere sig i dramaet på skærmen.

Som karakterer eksisterer Elsa og Mattias kun for at udtrykke deres folks bekymringer og har ikke mange personlige motiver eller mål. Selv når de skændes med hinanden eller deres omgivelser, fokuserer dialogen for det meste på de bredere politiske spørgsmål om rensdyravl og flere generelle pointer bliver gentaget uafbrudt i manuskriptet. Robert skal forestille at være skurken, men det eneste, han gør, er hele tiden at udspy landsbyboernes generelle utilfredshed med samerne. Det er begrænset, hvor mange gange man kan høre den samme person brokke sig over isfiskeri og snescooterforbud, før man holder op med at lytte. Det ender med at give en ret kedelig historiefortælling og virker i stedet prædikende.

Denne film læner sig mere op ad en semi-dokumentar, der giver dig en mindre uddannelse, mens du ser den. Hvis man er til dokumentarfilm, der har noget på hjerte, er den bestemt værd at streame, men ellers kan du sagtens springe den over.

Se ‘Bytte‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.