Anmeldelse: ‘Dark’ – sæson 1
05/12/2017 | Flixfilm
Den flotte, tyske serie ‘Dark’ byder på meget mørke og mystik, men lider af mangel på ordentlig spænding. De spændende idéer drukner desværre i det sløve tempo og man mister ret hurtigt interessen for den gådefulde historie, der leger med mord og tidsrejser.
Skrevet af Michael Larsen.
Flere lande udvikler indhold til Netflix og nu har Tyskland skabt deres bud på en Netflix-serie. Serien hedder ‘Dark, et dystert science fiction-drama skabt af makkerparret instruktør Baran bo Odar og forfatter Jantje Friese. Begge to har i deres interviews måtte sige at deres serie overhovedet ikke minder om ‘Stranger Things’. Men der er ting, der går igen i begge serier. Et barn der er forsvundet, mystiske kræfter der er på spil og et sted der muligvis holder nøglen til et mysterium. Alt sammen lyder som oplagte sammenligninger, men det er kun på overfladen. For der er andet på spil i ‘Dark’.
Første afsnit starter med et citat fra Albert Einstein: ”Forskellen mellem fortid, nutid og fremtid er kun en hårdnakket illusion”. Dernæst ser man en serie af billeder på en væg med personer i forskellige aldre, mens en ældre mand fortæller via voice over om hvor skrøbelig balancen mellem tid og rum er. Bagefter ser man en mand, der efter at have skrevet et brev, hænger sig selv. På konvolutten står der: ”Må ikke åbnes før den 4. november kl. 22.15.”.
Mandens søn Jonas (Louis Hofmann) er knust og forsøger at komme igennem den store sorg. Vrede og frustration fylder meget i hans sind trods den hjælp, han får fra sin psykolog. Han præges af voldsomme, mærkelige mareridt, hvor faren taler med ham. Jonas´ mor Hannah (Maja Schöne) ser dog ud til at klare sig, for hun har en affære med den gifte politimand Ulrich (Oliver Masucci). Dramaet forgår i den tyske turistby Weiden, der er i stor oprør efter at nogle drenge er meldt savnet. En af dem ser man blevet holdt fanget i et børneværelse og bliver ”underholdt” af et fjernsyn, der viser kitschede musikvideoer, hvor der bliver sunget om tid og rum.
Og hvis det ikke var nok, så præges byen af mystiske forstyrrelser. For ved midnat er der problemer med strømsvigt og så regner det med døde fugle! Det hele syntes at hænge sammen med en mystisk hule i den lokale skov. Hulen hører sammen med byens atomkraftværk, der gemmer på hemmeligheder. Tingene forværres da den ene af de forsvundne drenge bliver fundet død i skoven. Liget er iført tøj fra firserne og øjnene er blevet brændt af…
Instruktøren Baran bo Odar fik sit gennembrud med hacker-thrilleren ‘Who Am I – Kein System ist sicher’ som Trine Dyrholm medvirkede i. Senere tog Odar ligesom andre unge europæiske filmfolk springet til Hollywood og lavede actionfilmen ‘Sleepless’ med Hollywood-stjernen Jamie Foxx, der floppede. Nu har Odar udnyttet forsøget med at skabe en Netflix-serie på tysk grund. Jeg beundrer forsøget men ikke resultatet. For blot efter tre afsnit har jeg mistet interessen for de ellers interessante idéer i historien. ‘Dark’ oser ellers af god mystik og uhyggelig atmosfære, men fortællingen præges alvorligt af det tunge tempo, der ikke hjælper på mystiken. Skuespillerne gør deres bedste, men deres karakterer fænger ikke og hjælper ikke at de føles som trætte gentagelser fra lignede historier.
Selvom der er genkendelige, narrative elementer fra ‘Stranger Things’, forsøger ‘Dark’ ikke at kopiere den serie på den visuelle plan. I stedet går ‘Dark’ efter at blive den tyske sammenblanding mellem ‘Twin Peaks’ og ‘True Detective’. Den ildevarslende stemning fra begge serier gennemsyrer ‘Dark’ og de fantastiske billeder fra filmfotografen Nikolaus Summerer og Ben Frosts dystre, disharmoniske musik bærer stærkt præg af inspirationskilderne. Alene bare de mørke scener ude i skoven er rendyrket ‘Twin Peaks’-horror bare minus en dansede dværg!
Men flotte, mørke billeder og andet godt production value redder ikke ‘Dark’ fra at føles som en skuffende forbier. Der er potentiale til noget godt mystik for alle sanserne, men seriens snørkle og klodsende fortællestil spærrer ben for sig selv. Så hvis man havde håbet på en god erstatning på noget heftigt gys efter at have bingewatched ‘Stranger Things 2’, så tro om igen desværre.
Anmeldelsen er baseret på seriens første tre afsnit.
Se ‘Dark‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Du kan sku da ikke anmelde en serie på 3 afsnit! Serien er meget meget mere end du beskriver i din lille anmeldelse.
Denne serie hjernevrider dig fuldstændig og har så meget mere at byde på end Stranger things. Stranger Things er fantastisk ja, men den her er hvertfald ligeså fantastisk hvis ikke bedre ST.
Fantastisk serie! Bliver bedre og bedre med hvert afsnit. Rent mesterværk. Historien udvikles i en langsom tempo, men har alligevel holdt mig vågen hele natten, for jeg måtte simpelt hen se hele sæsonen med det samme!
Umiddelbart den stærkeste serie Netflix har skubbet ud år.
En mastercalss i god historiefortælling.
Jeg har svært ved at forstå at anmelderen har set det samme som mig.
Håber de kan holde den kørende i 2. sæson, hvilket forudsætter de rent faktisk har tænkt deres historie til ende før de startede. Ellers kan det hele nemt falde fra hinanden. Men den tid den sorg. Indtil videre en ren nydelse.
Latterlig og gumpetung anmeldelse. At anmelde Dark efter 3 afsnit er en skændsel. Det som er seriens kerne og tema afsløres jo først i afsnit 5, og derfor er denne anmeldelse noget af det mindst brugbare jeg længe har læst. Det er useriøst og direkte pinligt!
Det her svarer til at påstå at Twin Peaks handler om en agent som ikke laver andet end at æde tærte, og så smide to stjerner fordi temaet om bagervarer ikke lige interesserer anmelderen…
Plat at anmelde en serie ved kun at have set 3 afsnit. Man ser jo heller ikke 1/4-del af en film, og derefter kaster 2 stjerne fordi der ikke skete noget. Virkelig amatør agtigt!
Se hele serien og giv en anmeldes mere. Det fortjener den!
Mindre end tre afsnit er nok til at vurdere en som denne – især når kvaliteten er så lav som den er. Karaktererne er skabeloner, dumme og forudsigelige, det samme er omgivelserne, lyssætningen og hele handlingsplottet. Et tysk produktionsselskab har taget en gennemsnitlig tysk krimi og forsøgt at internationalisere den via kliche-effekter og smartness. Giv mig hellere “Der Alte” eller Derrick, hvis man tror tyskerne kan lave krimier…
Jeg smed serien efter to ligegyldige afsnit. Det gør jeg også med bøger der er lige så triste og kedelige som denne serie, mange af Jer andre læser dem vel helt til ende selvom de “stinker”…