Anmeldelse: ‘Dead Kids’

‘Dead Kids’ fortsætter trenden med film fra Asien om kløften mellem de rige og de fattige. Det unge cast giver den hele armen med deres knap så sympatiske roller i en spændende historie med en nyttig social kommentar til den rodløse ungdom, der dog taber tyngde, som kaoset udfolder sig.

Skrevet af Michael Larsen.

Nu er Filippinerne blevet en del af den verdensomfattende Netflix-familie med deres første film ‘Dead Kids’. Mange film fra Asien har indenfor de senere år skildret den større og større kløft mellem de rige og de fattige som følge af den daværende finanskrise. Alene bare de sidste par års guldpalme-vindere fra Cannes; ‘Shoplifters’ og ‘Parasite’ havde deres fokus på de fattiges daglige kamp i tilværelsen for overlevelse på få midler. ‘Dead Kids’ kan tilslutte sig til rækken med en film med lignede emner og tilmed med dødelig misundelse blandt ungdommen oveni.

For misundelse er nemlig det, der er katalysatoren for de fattige teenagere i ‘Dead Kids’. Den sociale akavet teenager Mark (Kelvin Miranda) og hans “venner”, Blanco (Vance Larena), Go (Jan Silverio) og Paolo (Khalil Ramos) har en ting til fælles: de hader Chuck (Markus Paterson). Skolens populære og rige overklasse-fyr der har alt og som ikke har respekt for elever fra underklassen. Alene det at han værdsætter sine dyre sko fra sin far mere end mennesker siger noget om ham. De fire drenge der føler sig plaget af Chuck, tager i fællesskab en drastisk beslutning. De kidnapper ham og vil tvinge hans forældre til at betale en dyr løsesum. Men det går naturligvis skævt og har voldsomme konsekvenser…

Filmens scenarie bygger på en virkelig hændelse fra sidste år, hvor selv samme situation involverede en uigennemtænkt kidnapning. Instruktøren Mikhail Red og hans bror, manuskriptforfatter Nikolas Red tager selvfølgelig kunstneriske friheder af ren hensyn, for virkeligheden er tit stranger than fiction. Markus Paterson spiller røvhul til perfektion som Chuck og klarer balancen som den hårde bølle og det sølle offer ganske godt. Man får aldrig den store sympati for ham, hvilken uden tvivl er meningen, men man gør det heller ikke for Chucks ofre trods det glimrende skuespil fra det unge cast. Som publikum observerer man bare kaoset, som det udfolder sig og tænker: “Hvor pokker er de voksne henne?”

De voksne fremstår som at være anonyme, mens deres kære børnlille går løs på hinanden som vilde, blodtørstige dyr enten på de sociale medier eller i den virkelige verden. Lignende teenagefilm i disse tider har de her dilemmaer og ‘Dead Kids’ adskiller sig ikke synderligt meget på de områder. Men det er interessant at se hvordan unge menneskers liv er i Filippinerne i forhold til de hjemlige breddegrader.

‘Dead Kids’ fungerer fint som udstillingsvindue for de unge filippinske talenter der giver den alt hvad den kan trække, osse selvom deres figurer aldrig opnår ens sympati. Som thriller er filmen noget gumpetung og taber tyngde som historien udvikler sig. Som en nyttig social kommentar til ungdommen i al almindelighed er ‘Dead Kids’ ikke ny, men det er altid velkommen i en tid, hvor forældre og deres rodløse unger burde smide deres smartphones til siden og komme hinanden ved for engang skyld.

Se ‘Dead Kids‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.