Anmeldelse: ‘Diorama’

Velspillet og alternativt drama om ægteskabets opløsning og monogami

Skrevet af Emil Andersen.

Forfatter, skuespiller og instruktør Tuva Novotny er klar med sin tredje instruktørindsats efter Blidsone og Britt-Marie Var Her og som med hendes tidligere film fokuserer ‘Diorama’ på, hvordan en livsændrende, men hverdagsbegivenhed kan transformere mennesker og deres perspektiver.

Bjørn og Frida er et rimeligt normalt ægtepar. Vi møder dem først, da de er unge, og i de tidlige stadier af romantikken er de ubekymrede og forelskede. Vi ser dem så igen som ægtepar nogle år senere. Spontan elskov har måtte vige pladsen for et meget struktureret og regimenteret liv, hvor begge parter ser ud til at gå igennem rutinerne.

Som Frida selv på et tidspunkt beskriver, er deres liv simpelthen “arbejde, børn, børn, arbejde”. Frida er slev klar over, hvor rutineplaget deres ægteskab er blevet, og hun ønsker at gøre noget for at ryste i det og foreslår derfor en række løsninger til Bjørn, som inkluderer ægteskabsrådgivning, en pause eller endda en trekant. Han afviser dem alle og foretrækker i stedet at synke ned i benægtelsen. Uundgåeligt mislykkes deres ægteskab, og resten af filmen handler om, hvordan de navigerer i deres skilsmisse.

Usædvanligt afbryder Novotny dramaet med regelmæssige mellemspil, der diskuterer forskellige andre pattedyrs parringsvaner. Med disse udforsker hun ideen om monogami, og hvor central den er for menneskelig lykke. Er det et krav for os? Eller blot en konsekvens af sociale behov? I sidste ende konkluderer filmen, at det er sidstnævnte, og meget af filmen er organiseret i tjeneste for denne idé.

Disse små sekvenser er velinstruerede og underholdende nok som selvstændige sekvenser, men forstyrrer meget ofte flowet og tager seeren ud af filmen. Det er til tider desorienterende og lidt ujævnt. Nogle af dem fungerer godt som supplement til den centrale fortælling, og andre er lidt for direkte og filmen ville have været stærkere med kun to eller tre af disse sekvenser.

Det centrale par er godt spillet af David Dencik og Pia Tjelta, der bringer menneskelighed og realisme til deres karakterer. Man tror på, at disse mennesker, der engang var så glade, nu er fuldstændig elendige i relation til hinanden. Man tror på den smerte, som de begge ser ud til at føle i overfor den anden.

Det er måske en skam, at disse karakterer er draget så tæt på konventionelle kønsroller, hvor Bjørn er følelsesmæssigt fjern og ude af stand til at engagere sig i sin kones følelser, uvidende om den ulige andel af husligt arbejde i hans husstand. Frida er i mellemtiden hårdt såret, for optaget af det praktiske i hverdagen til at hengive sig til lidt spontanitet, idet hun rutinemæssigt nedgør sin mands velmenende forsøg på at give hende en pause. Når det er sagt, føles disse roller konventionelle, fordi de for mange afspejler ægteskabets virkelighed.

‘Diorama’ tager, ligesom titlen antyder, et tæt, hårdt kig på opløsningen af et ægteskab. Som følge heraf er det til tider et ubehageligt blik, hvor seerne inviteres til at se begge parter, når de er værst. Et par flere scener, der minder os om, hvad Frida og Bjørn havde, da de var glade, kunne have hjulpet os med at forbinde os dybere med det, de ser ud til at smide væk, og givet os mulighed for at rodfæste dem begge lidt mere.

Når det er sagt, er ‘Diorama’ en velspillet og vellykket film, der lige mangler den sidste skarphed for at blive en fremragende film.

Se ‘Diorama‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.