Anmeldelse: ‘Drug Lords’ – sæson 1

‘Drug Lords’ er en halvhjertet affære, der nærmere minder om en parodi på dokumentargenren end et seriøst bud på et indblik i narkobaronernes liv. Brug hellere tiden på at se eller gense ‘Narcos’ i stedet for denne skuffende minidokumentarserie.

Skrevet af Frederikke Goth.

Minidokumentarserien ‘Drug Lords’ består af fire episoder med hver sin case om en af de største narkobaroner nogensinde, hvordan de har opbygget deres imperier, tjent styrtende med penge og hvorledes det hele er blevet skilt ad igen af narkopolitet. Med navne som Pablo Escobar og Frank Lucas, så burde der være nok kød på til at lave et brag af en dokumentar med masser af action og livet i den ulovlige overhalingsbane. Men meget lig narkokartellerne, så viste det sig at være for godt til at være sandt og hele herligheden ender med at smuldre mellem hænderne.

Et af de største problemer med ‘Drug Lords’ er, at serien (i modsætning til de colombianske narkokarteller) ikke er særlig imponerende og opfindsomt opbygget. Der lader til at være lagt noget nær ingen kreativitet i projektet, og selv om hver episode varer omkring 40 minutter, så er det som om, at seeren ikke rigtig får lov til at komme i dybden med historien. Men ikke bare er dokumentarserien overfladisk, den undlader også at følge op på teasers og lader dermed spørgsmål hænge ubesvaret i luften.

Som det allerførste i fjerde episode ser man nogle hurtige klip af Kath fra den heroinsælgende Pettingill-klan, hvor hun får skudt sit øje ud. Det er typisk for denne dokumentarserie at give en smagsprøve på noget af det vildeste fra den pågældende case i episodens allerførste scene. Det er bare som om, at der i denne episode glemmes at følge op på den dramatiske indledning. Hvorfor fik Kath skudt sit øje ud? Hvornår? Hvem var denne Kim, der skød? Hvad var sønnen Dennis’ rolle i skudepisoden? Bevares, de kan ikke dække hver en voldlige episode i en underverden, hvor det på mange måder er jungleloven, der hersker. Men jeg vil nu alligevel mene, at en så skelsættende hændelse for en hovedkarakter i fortællingen kræver en opfølgning. Men næ nej …

Skudepisoden er blot et eksempel på, at det lader til, at man med produktionen af ‘Drug Lords’ ofte er sprunget over, hvor gærdet er lavest. Men ikke nok med det, så fremstår ‘Drug Lords’ jævntligt som en parodi på en dokumentarserie nærmere end at rent faktisk at være en. Dette ses eksempelvis med den alt for dominerende musik, der prøver for hårdt at fremprovokere følelser hos seeren, og herudover også en voice-over, der hele … tiden … overdramatiserer … hvad … han … skal … SIGE! Måske er produktionens stil bare for amerikansk til denne anmelders smag, men det er forfærdelig frustrerende at se så godt materiale blive bearbejde på klodset og uelegant manér.

Potentialet er nemlig til stede, og jeg må tage hatten af for det hold, de har lokket til at medvirke i dokumentarserien: en af Pablo Escobars tidligere hitmen, sønnen til en af Rodríguez-brødrene, narkobaronen Frank Lucas selv og moderen i den australske Pettingill-klan – foruden de politifolk, der efterforskede kartellerne m.fl. Men det gør det egentlig bare des mere trist, at det endelige resultat virker som et skoleprojekt, hvor der endnu er meget at lære for de spirrende dokumentarister.

Selv om det er et meget spændende emne, der bearbejdes i ‘Drug Lords’, så er der så mange fejl og mangler, at dokumentarserien ender med at fremstå som en halvhjertet indsats fra Netflix’ b-hold. Jeg anbefaler at se eller gense ‘Narcos’ i stedet for, der på trods af at være en dramatisering af virkeligheden (med dertilhørende kunstneriske friheder) er et mere seriøst bud på at fortælle om narkobaronens liv, imperium og fald.

Se ‘Drug Lords‘ på Netflix Danmark

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.