Anmeldelse: ‘Equinox’ – sæson 1
06/01/2021 | Flixfilm’Equinox’ er noget så ekstraordinært som et succesfuldt dansk gysermysterie. Dog savner man et mere fyldestgørende svar efter seriens finale.
Skrevet af Lars Møller.
Med ‘Equinox’ får vi den første reelle danske produktion fra Netflix’ hånd (og pengepung) siden ’The Rain’. Serien er baseret på DR-podcasten ’Equinox 1985 – Kan du huske da de forsvandt?’ fra 2017, og det er første gang, at en dansk fiktionspodcast bliver direkte filmatiseret. Film og serier baseret på podcasts er stadig få, og mystikken fra Tea Lindeburgs podcast gennemsyrer da også hendes nye serie.
Ligesom podcasten tager serien udgangspunkt i en gymnasieklasse, der på mystisk vis forsvinder under deres studenterkørsel. En af de forsvundne studenter er Astrids søster, Ida. Astrid plages stadig af sin søsters forsvinden 20 år efter den skæbnesvangre sommerdag. Men efter et sælsomt opkald fra Idas ungdomskæreste, Jakob, sættes hun på sporet af noget mystisk. Hun opsøger de tre studenter, der på mærkværdigvis ikke forsvandt og finder ud af, at der ligger mere bag end som så. Både hun og hendes familie er dybere involveret i sagen, end hun turde tro.
Artiklen fortsætter under annoncen
Med en overordentligt spændende og grufuld sag har ’Equinox’ et særdeles godt udgangspunkt. At tage noget så dansk og traditionelt som en studenterkørsel, for derefter at gøre det til en frygtelig hændelse, er en genistreg i sig selv. Tea Lindeburg forstår at sætte stemningen for serien, og gennem sideløbende handlingstråde får vi øjnene op for, hvor foruroligende denne hændelse egentlig er.
Hele seriens mytologi om jævndøgn trækker på ægte observationer, og derfor bliver sagen og opklaringen af denne også langt mere vedkommende for seeren. Man er altså dybt investeret i dette mysterium, som Astrid undersøger.
Desværre ender undersøgelsen og adskillige afhøringer med at gå i ring. Hver gang Astrid er tæt på et gennembrud, bliver hun nødt til at vende tilbage til sin mor, sin far, eller en tredje karakter for at forelægge hendes nyeste beviser. Det bliver ret trægt i længden, og man kunne have ønsket, at Lindeburg havde gjort mere for at udfordre fortællingens gang.
Da man når seriens finale, er der desværre ikke et tilfredsstillende svar at hente. De manglende forklaringer gør, at man savner en egentlig konklusion, der begrunder karakterers motivationer.
Artiklen fortsætter under annoncen
I hovedrollen som den voksne Astrid er Danica Curcic, som gør et afsindigt godt stykke arbejde i denne serie. Hun formår at vise Astrids dybe sorg og desperation i sin søgen efter Ida. Dog kan man til tider mangle reaktioner fra Astrid i visse scener, hvor hun får svar på sine spørgsmål. Da hun bliver klar over, at der er overnaturlige indblandinger, reagerer hun forholdsvist roligt. Her kan man så nok tale mere om kritik af seriens manuskript, end af Curcics fremragende præstation.
Også Viola Martinsen, kendt fra DR-serien ’Når støvet har lagt sig’, er overordentligt overbevisende, som den unge Astrid, der efter forsvindingen har svært ved at forstå og forholde sig til søsterens skæbne. Hun bærer de tunge og skræmmende scener imponerende godt. Generelt gør hele det unge cast en formidabel indsats, og man tror rent faktisk på deres intriger.
Seriens visuelle side er imponerende sammenlignet med andre danske serier. Det ses tydeligt, at den har Netflix i ryggen. Vi får serveret hypnotiserende drømmesekvenser, provokerende skift i vinkler og flotte skud rundt omkring i København. Her er en billedside, der er en fornøjelse at se på, og den er med til at holde os fanget i uhyggen.
’Equinox’ er ikke nogen dansk serie-revolution. Men alligevel er det vigtigt at pointere, hvor betydningsfuldt det er, at så stor en produktion kan opstå på baggrund af en podcast. Og så endda med alskens gyserelementer – noget vi ser alt for sjældent i større danske produktioner. Serien er heldigvis heller ikke det fejlskud, som mange dømte ’The Rain’ at være. Derimod er det et ganske spændende bekendtskab, der trods sin geniale og indbydende gåde, desværre ikke formår at give en tilfredsstillende konklusion. Snyd ikke dig selv for den uhyggelige og intense spænding, som serien trods alt stadig kan tilbyde.
Anmeldelsen er baseret på samtlige afsnit.
Se ‘Equinox‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med alle anmeldelser her.
Hey
Wow det er vildt som ens oplevelser kan være forskellig. Jeg læste en anden anmeldelse efter jeg nu har set serien og den ramte min oplevelse lige på kornet. Essensen var denne “ se ikke serien færdig, du vil ærgre dig over den spildte tid”… Suk, det er så sandt.
Den her serie er noget af det værste makværk jeg har oplevet på seriefronten, og jeg fatter ikke den kan få mere end 2 stjerner noget sted.
Plottet er papirstyndt, og stort set alle “folklore” eller “okkulte ” elementer virker som direkte copy / paste fra tidligere udenlandske succeser. Der er INTET originalt i denne serie, den er ikke uhyggelig og det hele virker som en lang perlerække af klicheer fra mystikerens skraldespand.
Eks: En gruppe unge finder en bog, og skal ud og undersøge noget mystisk på en øde ø… wow det har man slet ikke set før (Blair with project). Der sker mystiske ting og sager der og de kaster sig bare helt ukritisk ud i at deltage.., meget plausibelt.
Uhhhh en masse unge forsvinder, ej hvor mærkeligt…. En der vil finde sandheden og knokler og knokler og kigger i gamle bøger, tegner okkulte symboler, finder indforstået mystik.. ( i rosens navn og gud ved hvor mange andre fortællinger). Men ingen tror på hende det er bare fantasi….(rosemarys baby). Hun snubler over det ene clue efter det andet, at de ligeså godt kunne sende dem til hende med DHL, det er så pinagtigt at se. Åhhhh men pludselig ser hun ansigter, og når hun så trækker i personens skulder og kontakter dem, har de et andet ansigt det er jo virkelig originalt.
Uhyggen er på ingen måder uhyggelig, og klimakset, afsnittet hvor tidslinjer fletter sammen og de store reveals kommer, er så gumpetung og konstrueret at man nærmest fniser.
Jeg aner ikke hvem det her er skrevet for, på et tidspunkt tænkte jeg, ahhh jeg er nok ikke målgruppen, den skal ses af unge piger med kærestesorg, men de er sgu nok heller ikke imponeret. Det er en kliché fra ende til anden og jeg kan blot videregive det råd, at den her serie vil efterlade jeg med en fornemmelse af at Netflix og Piv Bernth har spildt 5 timer af jeres liv.
Spild af tid! Ligegyldig og værst af alt – dødkedelig serie. Overnaturligt sludder tilsat almindeligheder og middelmådige skuespilpræstationer. Skynd jer væk – 1 stjerne max!