Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Extraction 2’

Anmeldelse: ‘Extraction 2’

18/06/2023 | Flixfilm

‘Extraction 2’ byder på samme intense omgang action nu gjort på en lidt større skala. Chris Hemsworth er fortsat en dygtig sammenbidt actionhelt.

Anmeldt af Michael Larsen.

‘Extraction’ der blev udgivet på Netflix tilbage i 2020, blev en af streamingtjenestens store hits på kort tid. En simpel men effektiv actionfilm der i korte træk havde et ligetil plot kombineret med intense actionscener. Alt sammen med en sammenbidt Chris Hemsworth der var meget overbevisende som den voldsomme lejesoldat Tyler Rake, der var præget af dyb sorg over tabet af sin søn, der døde alt for ungt af kræft.

Nu har succesen udløst en toer der nok sikkert kan gentage en lignende succes, da den nye film har de lignende ting der går igen. En mission der skal udføres og der vil være blod.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er spoiler alert, hvis man ikke har set den første ‘Extraction’-film før. Sidst i den film lykkedes det Rake at få fuldført sin mission, men han blev dødeligt såret og røg ned i en flod fra en bro. Men han bliver fundet i live og bliver fragtet til et nærliggende hospital.

Han går på “pension”, men det stille liv bliver afbrudt af en ny mission, der kræver hans effektive egenskaber. For han bliver nødt til at befri sin ekskones søster og hendes børn fra en ond narkobaron i Georgien. Den mission går naturligvis ikke efter planen, og det bliver en sand kamp for Rake og hans trofaste hold at holde den lille familie i live og bekæmpe mængder af onde skurke på voldsomme måder.

Ligesom etteren er ‘Extraction 2’ instrueret af den erfarne stuntmand Sam Hargrave, der tidligere har arbejdet med stunts til en del af Marvel-filmene i samarbejde med brødrene Joe og Anthony Russo. Joe Russo har skrevet manuskriptet, ligesom han gjorde det til ‘Extraction’. Begge film spilder ikke tiden med unødigt lang tid om at sætte plottet op, så når action-delen indtræffer, så er der fart over feltet, uden at det er på bekostning af godt skuespil.

LÆS OGSÅ:   Wrestling på Netflix: 'WWE SmackDown', 'RAW' og 'NXT' kommer til Danmark i 2025

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er godt at se en mere veloplagt og seriøs Chris Hemsworth ovenpå sidste års fjollede Marvel-fadæse ‘Thor: Love and Thunder’. Han leverer endnu et hårdtslående portræt af Rake, der på mange måder er en menneskelig terminator. For han stopper ikke før missionen er fuldført, trods de mange sår han får på krop og sjæl. Den skønne Golshifteh Farahani vender tilbage som Rakes trofaste makker Nik, og hun får mere lov til at vise at hun kan sparke røv med glans.

Der er meget omtale om filmens mere end tyve minutters lange one shot-actionscene, hvor man følger Rakes desperate kamp for at beskytte familien fra alle mulige fjender omkring sig. Det er simpelthen rendyrket actionfilmkunst der kan tåle at blive sammenlignet med de utallige actionscener fra de forrygende ‘John Wick’-film samt ‘Atomic Blonde’.

Der er ikke tale om et mesterværk, men ‘Extraction 2’ formår at overgå sin ellers fine forfølger på underholdningsværdien. Der kan sikkert komme en tredje film med Hemsworth som Rake endnu engang, og det skal han være velkommen til at gøre igen, hvis det bliver aktuelt. Så der er behov for et actionbrag til en varm sommeraften i weekenden, så er det bare med at se ‘Extraction 2’.

Se ‘Extraction 2‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.




Skriv kommentar