Anmeldelse: ‘Hitler and the Nazis: Evil on Trial’

‘Hitler og nazisterne: Ondskaben på anklagebænken’: Tankevækkende dokumentar er mere relevant end nogensinde

Anmeldt af Emil Andersen.

Selv med det store og stadigt voksende bibliotek af bøger, spillefilm, dokumentarfilm og tv-serier om Anden Verdenskrig, er der en legitim bekymring for, at de allierede magters heltegerninger og Hitlers og Det Tredje Riges grusomheder vil gå tabt for eftertiden, som årtierne går. I 2018 viste en undersøgelse foretaget af Conference on Jewish Material Claims Against Germany, at 41% af alle adspurgte og 66% af millennials ikke vidste, hvad Auschwitz er.

Denne undersøgelse er en af grundene til, at den dygtige dokumentarist Joe Berlinger har instrueret den medrivende og vigtige Netflix-dokumentarserie i seks dele: Hitler and the Nazis: Evil on Trial. Ved at flette arkivoptagelser, dramatiske genskabelser, interviews med anerkendte journalister og historikere og lydoptagelser fra Nürnbergprocessen – hvoraf mange først for nylig er blevet offentliggjort – ind i hinanden, tegner Berlinger et forbløffende effektivt portræt af Hitlers vej til magten, massemordene og andre rædsler begået af Det Tredje Rige – og de forbløffende vidneudsagn under retssagerne fra nogle af Hitlers mest modbydelige håndlangere.

Serien har også stor gavn af den afdøde William L. Shirers reportager, som var en af de få amerikanske korrespondenter, der rapporterede fra Tyskland under Hitlers magtovertagelse og i de tidlige stadier af krigen.

Ved hjælp af AI-teknologi, der gør det muligt for Shirer at tale som fortæller, samt dramatiske gengivelser, hvor Balázs Kató portrætterer Shirer, får vi en følelse af at være ved Shirers side, når han dækker Hitler og krigen fra nærmeste hold. Som det er tilfældet med de fleste dramatiske gengivelser i dokumentarfilm, taler skuespillerne, der portrætterer Shirer, Hitler, Göring osv. ikke deres replikker. Vi ser billeder af dem, der genskaber scener, mens faktiske skrifter og optagelser leverer dialogen.

Serien skifter frem og tilbage på tidslinjen mellem et kronologisk studie af Hitlers vej til magten og en række centrale begivenheder i Anden Verdenskrig til Nürnberg-retssagerne i 1945-1946. Shirer var den klassiske frygtløse reporter, der gik langt for at få scoop – men han var også en imponerende ordsmed, f.eks. hans beskrivelse af Göring i retssalen: “Ved første øjekast kan jeg næsten ikke genkende ham. Hans falmede luftvåbenuniform, uden de insignier og medaljer, som han elskede så højt, hænger løst på ham. Og væk er hans egen storladenhed, hans gamle arrogance, hans flamboyante fremtoning. Jeg undrede mig over, hvordan en skæbne kunne reducere en mand til størrelse.”

Serien er fyldt med uforglemmelige scener, som når vi ser, hvordan hundredvis af tysk-jødiske flygtninge om bord på det tyske linjeskib St. Louis blev afvist på Cuba og derefter nægtet adgang til USA og måtte vende tilbage til Europa, eller når vi hører om massehenrettelserne af uskyldige mænd, kvinder og børn og ser faktiske filmoptagelser og fotos, der dokumenterer disse grusomheder. Da franskmændene gik med til at overgive sig i 1940, insisterede Hitler på, at våbenhvilen skulle gennemføres i Compiègne-vognen, den samme togvogn, som tyskerne overgav sig i ved våbenhvilen i 1918, og at vognen skulle tages fra et nærliggende museum og placeres på nøjagtig samme sted som i 1918. Vidne til dette øjeblik og ansvarlig for at sende det hjem til USA: William Shirer.

Ved Nürnbergprocessen, efter at den amerikanske chefanklager Robert H. Jackson har holdt sin stærke og berømte åbningstale, erklærer de foragtelige Rudolph Hess, Joachim von Ribbentrop og Albert Speer sig ikke-skyldige og foregiver enten at være uvidende om dybden af de rædsler, som Det Tredje Rige begik, eller giver Hitler skylden for det hele, som selvfølgelig på det tidspunkt havde begået selvmord.

Shirer reflekterer over at være i Tyskland i 1939, da krigen startede: “Tyskerne virkede så stærke dengang, at en ensom amerikaner i Berlins gader spekulerede på, om demokratiets og anstændighedens kræfter nogensinde ville samle sig i tide. Nu er tankerne rettet mod fremtiden, mod at få vores hjerner og hjerter til at arbejde for en bedre verden, en verden, hvor der frem for alt ikke skal være flere krige.”

Menneskeheden arbejder stadig på det. I mellemtiden er Hitler and the Nazis en rettidig påmindelse om, at enhver, der i dag omfavner bare et spor af Det Tredje Riges metoder, enten er et uvidende fjols eller en racistisk og antisemitisk hater.

Eller begge dele.

Se ‘Hitler og nazisterne: Ondskaben på anklagebænken‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.