Anmeldelse: ‘I hendes sted’

Chiles Oscar-bidrag rammer skævt.

Anmeldt af Emil Andersen.

Baseret på et virkeligt mord i Chile i 1950’erne har Maite Alberdis fiktive historie masser af glamour og stil, men ingen intensitet.

Chiles Oscar-bidrag i år er denne skæve, utilfredsstillende mærkværdighed fra instruktøren Maite Alberdi, som Pablo Larraín har været med til at producere, og som er inspireret af en mere mærkelig end virkelig kriminalsag fra 1950’erne. Den er elegant og underholdende nok i starten med en skæv humor, som Alfred Hitchcock måske ville have nydt. Men den får aldrig rigtig den effekt, den synes at love; det intense psykologiske drama om den enlige kvinde, der møder Ripley, bliver aldrig realiseret. En dokumentarfilm ville måske have været bedre til dette materiale, eller en fiktionsfilm, som ikke har en opdigtet karakter i hovedrollen.

I Chile i 1955 blev hele nationen grebet af anholdelsen af bestsellerforfatteren María Carolina Geel, som skamløst havde skudt sin elsker i spisestuen på det overdådige Hotel Crillón i Santiago, tilsyneladende fordi han var forelsket i en anden kvinde. Oven i købet så mordet ud til at være en bizar hyldest til et tidligere skyderi samme sted: I 1941 havde den surrealistiske digter María Bombal skudt sin tidligere elsker – uden at dræbe ham – på Hotel Crillón og var blevet frikendt. Pressen og den offentlige mening var i oprør over Geel-sagen, og Chiles nobelprismodtager, digteren Gabriela Mistral, anmodede præsidenten om at benåde hende.

Det er et lovende udgangspunkt for den form for hitchcockiansk psykodrama – alt sammen fordobling og foruroligelse – som også pirres af filmens lidt overdrevne visuelle stil, da Sergio Armstrongs glitrende fotografering, Rodrigo Bazaes Nietos skinnende produktionsdesign og Muriel Parras knitrende kostumer alle skaber en form for dagslys-noir-æstetik, der understøtter Mercedes’ fantasier.

Men et underligt forkrampet manuskript af Inés Bortagaray og Paloma Salas holder igen med de mørkere, mere gennemtrængende muligheder, og det samme gør Zuluetas lyse, evigt modige præstation: Mercedes’ interesse forbliver konsekvent på den sunde side af besættelse, hendes dobbeltliv får ingen væsentlige konsekvenser, og fiktionen trænger sig aldrig provokerende ind på fakta.

Og hvor fører alt dette hen? Til en voldsom besættelse? En brutal afsløring? En yderligere spændende forbrydelse? Ikke rigtig, nej; alt, hvad der sker af spændende ting med den fiktive Mercedes, ville være svært at få til at passe ind i den historiske fortælling. Så filmen synker ned i en sentimental bittersød tristesse over, at den stilfulde morders græsplæne ser grønnere ud end den, man selv har passet. Geels indre liv er uberørt, og Bombal, den første skytte- som var i live under hele situationen -, nævnes kun kort.

‘In Her Place’ ligner en fin kortfilmpræmis, der er pakket ind i et uudnyttet emne til en dokumentarfilm eller biopic i fuld skala: På trods af Mercedes’ selvrealisering er det Geels historie, vi sidder tilbage og tænker på, ikke hendes.

Se ‘I hendes sted‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.